I disse tide hvor DR leger den rige onkel fra Amerika, først med Melodi Grand Prix også en check på 170 millioner gode danske kroner til Ole snork Bornedals genslagtning af slaget ved Dybbøl, så var det måske meget relevant at indstille tidskarrusellen til en af stats tv’ets tidligere historiske succeser, da vingesuset fra Gøngehøvdingen ramte land og by i det herrens år 1992. Nu kunne man godt mistænke DR for bevidst at smide gode penge efter gedigne danske krigsfiaskoer. For efter Kalmarunionens ophør lavede vi stort set ikke andet end at gå i krig med svensken. Det blev til 11 styk i alt og endte med at reducere os til den lilleput nation vi er i dag, hvor man med lidt tung speederfod kan køre fra den ene ende til den anden på en solid eftermiddag.
Men som om de ydmygende nederlag til vor svenske broderfolk ikke var salt nok i det blodige krigssår, så skal kniven åbenbart liiige vrides rundt en ekstra gang eller tre, med tv-serien om slagene ved Dybbøl hvor vi endnu engang fik en solid røvfuld. Denne gang af den preussiske-østrigske hær – bare sådan for variationens skyld. Men måske er det i virkeligheden ikke, når det nu kommer til stykket, DR der skamrider det morbide og selvudslettende danske krigstrauma.
Men det vi som glade licensgidsler er vidner til, konsekvensen af en mission impossible; at grave noget der blot dufter af dansk krigslykke og masser af succes frem fra historiebøgerne? Vrøvl! Selvfølgelig er det ikke det. For i det selv samme år som Gøngehøvdingen indtog de danske tv-stuer, ja der opnåede vi den størst tænkelige revanche som er menneskeligt muligt i et moderne og oplyst samfund. For ikke alene kunne vi krones som de ubestridte fodboldkonger af Europa, men vi triumferede sågar i fjendeland og erobrede titlen i svenskens egen højborg på Nya Ullavi og hvor vi som kronen på værket slagtede Prøjsen i finalen. Hævnen var ikke bare sød som sukker blandet op med sirup og honning, den var perfekt. En historisk triumf som med et eneste trylleslag annullerer trevides års krigen og sletter samtlige nederlag fra historiebøgerne kan selvfølgelig ikke stå uberørt hen, så her, et par og tyve år efter, kommer filmen så om den vigtigste af alle sejre, dobbelt Jeopardy hos svensken. Triumfen vi sikrede os på magisk vis en lun sommeraften i 92’. Ta’ den Sverige og Tyskland. Føl smerten og nederlaget. Svier det i skridtet?
Nå, men det var Gøngehøvdingen vi kom fra. Serien var ikke blot et historisk sats af Gyngemosen, det var et prestige projekt og samtidig den dyreste danske tv-produktion nogensinde. Samtlige kanoner var kørt i stilling for at tryllebinde
Tror du det er det her, vi bliver husket for Per? |
Bare rolig bette Karen, han viser sig ikke igen. |
Svend og Ib indtager København. Vi kunne også kalde den Jensen's Kronhjort restaurant? |
Har man sagt Ib, må man selvfølgelig også sige Svend. Den danske folkehelt om
hvem vi ved forbavsende lidt. Ud over selvfølgelig, at han var født i Sverige, og det derfor mere er tale om en svensk landsforræder end en dansk folkehelt.
Et traumatiserende faktum som blot lægger endnu et par kilo til vores i forvejen
hårdt prøvede selvforståelse. I Gøngehøvdingen vækkes Svend til live af Søren
Pilmark. Og det gør han med lige delt blanding af damernes ven, Robin Hood og et drys Ørkenens Sønner.
Svend forklædt og svensken narret endnu engang |
Men er der så slet ikke
noget positivt at berette om DR’s prestige projekt og monster satsning spørger
du sikkert? Selvfølgelig er der det. Jens Okking spiller med så stor
overbevisning den skruppelløse og kyniske tyske (kan det være
anderledes?) Kaptajn Manheimer, så du kun kan sidde med svedige håndflader og heppe på den tyske lejesoldat i hans
utrættelige jagt efter ussel mammon og købt lykke.
Manheimer skåner nemlig ingen. Hverken kvinder, børn, hekse, heste eller
kirkesølvet. Jens Okking, som i øvrigt er en af de få skuespillere her til lands
som altid evner at løfte en film eller tv-produktion, hvor elendig oplægget så end er. En evne som Gene Hackman i øvrigt også besad.
Susanne tænker over livet i Tyrens Tegn 74' |
Sidder du nu med høj puls og bider neglene ned til roden,
mens du med koldsved på panden afventer tv-ugens kommen med højdepunkterne Vild
med dans og Tæsk ved Dybbøl, så kan du med fordel i mellemtiden snige dig forbi
DR’s arkiver og Bonanza. Her kan du se (eller gense) alle 13 afsnit om den
svenske forræder Svend Poulsen, hans svoger Ib og de modige snaphaner. DR's krigslykke
vil ingen ende tage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar