Round Up

Anmeldt af Monkeyman

Eli Roth har sagt det utallige gange; Ruggero Deodatos mesterværk, Cannibal Holocaust, er hans absolutte favoritfilm...og nu har Roth så endelig taget chancen og letter ærbødigst på hatten for Deodato, i forsøget på bringer kannibalfilmene frem i lyset igen. Men, hvis man seriøst havde siddet og håbet på, at denne sub-genre ville blive genfødt med denne gestus, ja så bliver "The Green Inferno" næppe filmen der gør det.

 

I filmen møder vi en gruppe unge studerende, der ved siden af studierne har taget rollen som aktivist til sig, og derfor laver de en plan for, at rejse ned til den sydamerikanske regnskov, for at protestere over træfældning og ødelæggelse af indiansk territorium. Men, alt går ikke som smurt, og aktivisterne styrter ikke bare ned med deres fly... lige midt i indianer-land, men hos en stamme kannibaler. Og så kan du nok godt gætte dig til, hvad der så sker.

Det mest positive, som jeg kan sige om denne film, er klart de praktiske effekter, der til tider er ret grusomme, og som ikke vil skuffe os gore-fans. Men, nu er Eli Roth heller ikke typen, der normalt skruer ned for volden, så det overraskede mig heller ikke. Roth har klart nogle filmiske talenter, og ved hvordan man skaber et set-up på en film, og derfor så synes filmen ikke som en ekstremt lav budget produktion.

Men... Roth er bare ikke dygtig til at skrive film. Hans dialoger er tit og ofte ikke særlig fantastiske, og i The Green Inferno, der synes jeg, at han rammer et lavpunkt, med bullshit dialoger, og karakterskabelser, der hver og en, er så ligegyldige, at jeg ikke bekymrede mig om nogen, men håbede inderligt på, at de alle sammen ville blive spist!

Skuespillerne i filmen er heller ikke særlig stabile, og blandingen med deres talent, og den måde som Roth har skrevet deres karakterer på... ja, så kan du godt regne ud, hvad jeg så ville sige!

Havde filmen ikke taget sig selv så fandens seriøs, men fuldstændig kørt det hele ud på sleaze-stilen i ren Umberto Lenzi volds dans... ja, så havde den klart været bedre, om end hvert fald mere underholdende. Men, som en hyldest til Cannibal Holocaust, så fejler The Green Inferno gevaldigt.

Deodatos kontroversielle kannibalfilm fra 1979, er en tour de force, i realisme og menneskets mørke natur, og det var en film der startede nye standarder, og er bedstefaderen/skaberen af Found Footage genren.

Roths film der i mod, er en lidt ligegyldig menneskeæder-film, der hverken har dybde, nyt eller noget interessant at komme med. Det er blot en film, som Roth har lavet fordi han kan lide italienske kannibalfilm, og ikke fordi han vil noget særligt med sin film.

   

Jeg er ikke syndelig imponeret, og holder mig derfor til originalen, der ikke svigter en!

 

The Green Inferno 2013 IMDB