Hollywood finds a way

Anmeldt af Søren Nielsen

Det er efterhånden 25 år siden Spielbergs banebrydende monster adventure Jurassic Park indtog biografmørket og satte en ny standard for hvad vi kunne forvente fra CGI-fabrikken i Tinseltown. Og efter den ganske underholdende Jurassic Park III afsluttede trilogien, og dermed det første rigtige farvelade dino-kapitel i 2001, ja så blev serien lagt i dvale i fjorten år indtil 2015 hvor Hollywood og skaberne konkluderede, at nu var verden atter klar til fortidens uhyre og hvem ved, med en lille-bitte smule held i sprøjten, ja så har myndighederne muligvis glemt alt om katastrofen på øerne. Så lad os bare åbne et nyt legeland med 1000vis af besøgende. Denne gang blot tættere på civilisationen. For hvad i alverden kan dog gå galt?

Alt gik galt og alligevel intet - i Hollywood forstand. Jurassic World var ubeskrivelig fordummende og hvad værre var, ublodig, uden overraskelser og med et kedeligt og farveløst persongalleri og plot. Manglede Spielberg-magien i The Lost World og var Jurrasic Park III for nogle, lidt for ”lille” i skala, så var alt tryllestøv vasket pist væk nu. 

”Historien” er støbt ind i betonstøvler i form af et par irriterende møgunger, som tilsyneladende er en fast ingrediens i dette franchies og herfra var det eneste håb, at du blev ædt så tidligt som muligt. Men alt dette var selvfølgelig ligegyldige detaljer, da filmen blev et gigantisk hit. Og er der én ting der er mere sikker end døden og skatten her i livet, så er det dollartegn avler sequels og romertal i Hollywood.  Hvem bøvsede Star Wars og Disney?

Og det mine damer og herrer, bringer os frem til det herrens år 2018 og Jurassic Park: Fallen Kingdom. To til i øvrigt (en, tæller vi Jurassic Lego med) og antallet tangerer Police Acadamy serien og det samme gør kvaliteten. Den serie sluttede i øvrigt af i Moskva. Det kunne være oplagt at gøre det samme med Jurassic Park 7 med Putin der rider mod solnedgangen på en T-Rex på vej mod den mexicanske mur. Well…time will tell.

Efter det højest overraskende og ganske uforudsigeligt gik galt igen-igen i Jurassic World med en dino- forlystelsespark, så er de kære kræ nu atter i fare for at uddø endnu engang, da en vulkan truer øen hvor de sørgelige rester af Jurassic World befinder sig. Vi er nu tvunget til som samfund at træffe en principiel beslutning om disse knap så forhistoriske monstre skal reddes eller overlades til deres skæbne. 

Her er Dr. Ian Malcolm (i skikkelse af Jeff Goldblum, nu med gråt skæg) hentet frem fra arkivet og støvet af som fortaler for at dyrene skal vende tilbage til, hvis ikke deres skaber, så til status som uddød. Da de efter kaos-doktorens bedste overbevisning aldrig skulle være blevet genskabt i første omgang. Her har man fra manuskriptforfatters side bekvemt valgt at ignorere det faktum, at der fortsat er en røvfuld dino'er at finde på de to første øer fra Jurassic Park filmene.

Overfor Dr. Ian Malcom’s udryddelse ønske, at lade T-Rex'er og ø forvandle til et vulkanask monoment over menneskets misformåen, står lederen af det nystiftet Dinosaur Protection Group, Claire Dearing. Hende husker vi som daglig leder og medansvarlig for katastrofen i Jurassic World.

Her vil de fleste nok undre sig over at kvindemennesket ikke er havnet i fængslet i 20 eller 30 år efter den affære og ikke mindst de mange døde park-gæster og utallige søgsmål om erstatning. Men hvem ved? Måske har amerikanerne blot ændret natur og tilgivet hende. 

Udfaldet af høringen bliver, at Jurassic World skal lukkes ned og dermed drukne i vulkanens opkast med hud og hår. I øvrigt et fremragende sted at placere en forlystelsespark til en trillion million dollars i første omgang. Vores bedste estimat fortæller os, at forlystelsesparken har en levetid på to-tre år, så er der vulkanudbrud.

Lige som alt håb er ude for Claire og vennerne og ikke mindst jordens største beboere (ser vi igen bort fra indbyggerne på de to oprindelige øer) så er der lys for enden af tunnelen. John Hammond (manden der søsatte den fantastiske idé med en dino theme park i første omgang tilbage i 93') partner, Benjamin Lockwood, sender bud efter Clarie til sit slot. Her kan han løfte sløret for at han sammen med sin arving har planer om at redde de truede dyr og flytte dem til en ny lokalisation hvor de kan leve lykkeligt til deres dages ende. Happy Meal 101.

For den mission dog kan søsættes, skal de bruge et tracking-system og dino-verdens svar på Crocodile Dundee, Owen Grady, som viste os alle i Jurassic World, at holder du hovedet lidt på skrå og drejer hånden frem og tilbage, ja så kan man kontrollere jordens farligste kødædere. 

Men, men, men. Helt mirakuløst og til alles overraskelse ikke mindst, så er der atter engang en der har udspekulerede planer om at tjene penge på de hårdt prøvede dinoer. Denne gang Lockwoods arving der vil transformere dyrene til dræbermaskiner og bruge dem i …øh krigsførelse. Eli Mills (ham den skumle arving) vil ikke bare bringe dinoerne fra Jurassic World til slottet og sælge dem på aktion til endnu mere skumle våbenhandlere, diktatorer og terrorister, nej han har sågar stået bag endnu et udviklingsprojekt, hvor de har fremavlet den perfekte dræbermaskine af to dino’er i kælderen under Benjamin Lockwood’s slot. Uden selvfølgelig, at denne eller andre har fattet mistanke. En så udspekuleret og cunning plan at Baldrick fra Blackadder må lure misundeligt med fra sidelinjen.

Den fantastiske idé som ambitiøse Eli Mills gerne vil sælge, består i al sin enkelhed i at med den nye afart af killer-dino’en, så sigter du med et laserlys fra et specialvåben på en person, og når du så udløser en lyd med samme våben, ja så angriber dinoen og dræber vedkommende. Hvorfor du ikke blot skyder personen, nu du alligevel sigter på denne, men overlader drabet til en aggressiv og million-dyr udviklet dinosaur, med et ilter temperament, ja det melder hverken logikken eller historien noget om.

Logik og Hollywood sci-fi-adventure behøves nu en gang ikke at gå hånd i hånd (og gør det sjældent), men når ting bliver så idiotisk som i Fallen Kingdom, så når alt en grænse. Ikke mindst når filmen ikke har andet end idioti på menukortet.

Chris Pratt er underholdene og med komisk kant i Guardians filmene, her virker han blot som en der er trængt ind på et filmset, hvor han ikke ved hvad de har i støbeskeen. Bryce Dallas Howard ser sød ud, som hun også gjorde i Jurassic World - that's it og hendes to ”assistenter” som er proppet ind i historien, har om muligt slået ny Hollywoods verdensrekord for ingen berettigelse at have i hverken film eller plot. Og ved du hvad? Det er lidt af en bedrift. 

Ja, selv Buffalo Bill fra de skrigende lam er der blevet plads til i skikkelse af Ted Levine. Han kopierer storvildtjægeren fra Lost World som en endnu mere samvittighedsløs ”jæger” og trofæsamler. Gæt hvordan han ender sine dage.

Nu tænker du nok, kære læser, at der i det mindste ingen irriterende møgunger er med denne gang? Og du har ret. Det er faktisk også det eneste positive der er at sige om Fallen Kingdom….Ahh Gotcha! Selvfølgelig er der det. Og der, lige der, for få øjeblikke siden, præsenterede jeg et større twist end filmens to timer spilletid bød ind med. Masie Lockwood er Benjamin Lockwoods barnebarn (eller er hun? Gæt hvordan hun er kommet til verden og du vinder muligvis en billet til Bonbonland) som Lockwood adopterede efter datter og svigersøn's omkom i et trafikuheld. 

På skalaen over irriterende Jurassic Park børn, rammer hun et lidt anonymt femtal. Bedste scene, hvor hun gemmer sig i sin seng, efter at være forfulgt af super-dinoen hen over hustagene på slottet og denne forvandler sig til en listetyv og kravler ned af nedløbsrøret og langsomt åbner to glasdøre til hendes soveværelse helt lydløst. Priceless! 

Hvordan hele dette storslåede og mageløse eventyr ender, og om vi nu skal frygte for super-dino’er i forreste geled som kampsoldater, ja det må du selv finde ud af. Én ting er dog sikkert, med mere end en milliard i indtjening, ja så venter der os et tredje kapitel i Jurassic World-serien.

IMDB