torsdag den 8. september 2016

Neit Gillen...Dat Overleef Je Niet!



Anmeldt af Monkeyman

Vietnam-veteranen Norman Hopper (John Saxon) forsøger at leve et fredeligt liv, da han en dag bliver opsøgt af sin krigs-buddy Charlie Bukowski, som er på flugt efter at have overfaldet og bidt et uskyldigt offer. Grusomme flashbacks begynder at vække nogle instinkter i Norman

Så drenge og piger og ja, jer der måske falder midt imellem, så er det bare med at sprede ballerne og blive liggende, for hvis du kan lide at blive skampulet godt og grundigt i din exploitation-vold, så var italienerne i 70’er og 80’erne mestre i at servere groteske og yderst spøjse film, og blandt disse finder vi Antonio Margheritis Cannibal Apocalypse, der bringer både kannibal og zombie genren op på et niveau, som man måske kun har set i denne film….. og Gud tak og lov siger den konservative biografgænger, der ene og alene tager ind til smalle filmsteder, for at se usbekiske køkkenbordsdramaer, og franske art-house film der udelukkende handler om epifænomener! 

  
Filmens præmis er meget enkel…. Hvis du bliver bidt af en kannibal, så bliver du selv kannibal, da din smag for lyserødt og dugfrisk menneske koteletter, vil blive vækket grusomt til live, som at smide en donut ind på et Julemærkehjem. Hvilket heller ikke er et rart syn!

Filmen er plotmæssigt lidt noget nonsens, der muligvis kræver et fandens masse besvarede spørgsmål, men nonsens kan også godt være så underholdende, at man nogle gange giver lidt efter.

  
Et eksempel på hvordan denne film er så herlig morbid, er da én af vor kannibal-venner finder en rundsav og begynder langsomt at save benet af et offer, imens en kvindelig kannibal ser interesseret på, og man tydelig kan mærke den surrealistisk erotisme der spiller ind, alt imens noget tidstypisk funky bas-musik spiller i baggrunden... mere italiensk bli'r det altså ikke!

Cannibal Apocalypse har nogle ret fede gore-effekter, der måske ikke er bund realistiske, men som vitterlig giver det hele en slags rå baggårds-biograf stemning, som en vis flok mennesker, hvor jeg bestemt er inkluderet, ikke takker nej, til en gang sleazie-knaldrød-splatter fiesta, som vi nok bedre kender under ordet… Grindhouse… og det er langt fra noget, som jeg skammer mig over, at nyde for fuld skrald, imens man hælder en god bajser i sig, der ikke behøver at være af høj promille, med mindre du havde regnet med at se Borte med Blæsten eller Notting Hill i stedet for, men så kunne du for helvede da også har tjekket titlen, før du smed den ind i Betamax maskinen 

  
Så, hvis du spørger mig… så gå til biddet, når det kommer til denne smagfulde lille italienske kødbolle


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar