mandag den 5. september 2016

Welcome to the jungle baby....you're gonna die!


Anmeldt af Søren Nielsen

You're ghostin' us, motherfucker. I don't care who you are back in the world, you give away our position one more time, I'll bleed ya, real quiet. Leave ya here. Got that?

Der er monumenter her i verden, som tårner sig op. Rusker dig i kraven og kræver din udelte opmærksomhed, respekt og tilbedelse. Både de menneskeskabte og de naturen har fremmanet. Monumenter er der så sandelig også i filmverden og sidder du nu og tænker et eller andet fra Kieslowski eller Bergmans hånd. Ja, så løb i rask tempo ud i køkkenet. Tænd for kogepladen og hvil de fem fede pølser der på i et kvarters tid. For vi skal selvfølgelig have fat i testoteron burgeren over dem alle. Action genrens svar på et storsmilende Happy meal. Sig efter mig: Get to da chopper!

I et gyldent årti med film som: Death Wish II, Escape From New York, Commando, Lethal Weapon, Cobra, Mad Max: The Road Warrior, For Your Eyes Only, Robocop, The Exterminator, 48 Hrs, Raiders of the Lost Ark, First Blood, Lone Wolf McQuade, Beverly Hills Cop…og..og..og.. ja, så var der én mand der uden hverken at rødme eller blinke, kunne stirre James Terminator & Aliens Cameron i øjnene. Den mand var John McTiernan.


Alright you primitive screwheads, listen up! Predator er ikke en film der har det hele. Den har simpelthen ALT! Men vent..er der ikke lige den detalje at..lyt nu efter. Predator er perfekt! Da brødrene Jim og John Thomas kom til tippe krydderihylden ned i deres Predator blender, så kreerede de en Mike Tyson mavepumper der ubarmhjertigt flår dine smagsløg ud af røvhullet og dingler dem fra loftet som guirlander. Et *SMAAAASK* kindkys, der vil få Miraculix til at pensionere sit guldsegl. Hælde trylledrikken i kloakken og konvertere til Bonanza.



But..but..but hvad er det så lige, der gør denne testosteronbombe så højeksplosiv?

Det Predator gør perfekt, er den tager et traditionelt actionfilm set-up: En gruppe lejesoldater skal befri nogle fanger. De bliver så snydt og efterladt i en håbløs situation hvor de må klare sig selv (The Wild Geese f.eks.) Filmen bliver så en hybrid da de smider en badmotherfucker alien in the mix og leverer der med den uventede drejning til plottet, da jægerne bliver de jagede. For dette visit fra rummet er ikke blot endnu et i rækken af good or bad. Denne gang er det en jæger.

Han kommer her for the sports og vi er trofæet der skal hjem og hænge over kaminen. Det sidste element, og måske i virkeligheden filmens største styrke er, at det ikke er en Arnold film. A ba hva’? Jamen Arnold er da..?? Selvfølgelig er Predator en Arnold film…men ikke en Arnold and that’s it film. Det er f.eks. Commando og en lang række andre af eks. Guvernørens film og ikke et ondt ord om dem, men her er Arnold ”just” one of the guys. Og selv om Arnold selvfølgelig er last man standing, som reglerne foreskriver, så er han her placeret i en gruppe af personligheder og kampmaskiner (hvem hviskede Sonny Landham, Bill Duke og Carl Weathers?) hvor alle matcher østrigeren og et par stykker sågar overgår ham. 


Samtidig så sker der et fokus og hovedrolleskifte i filmen fra Arnold til vores Predator, da denne bliver introduceret. Det klæder Arnold og det klæder ikke mindst filmen.

Kigger man på Predator figuren og designet, så kan det ganske enkelt konstateres: Nobody does it bettet -og det har tiden bevist. To i denne kategori skiller sig ikke alene ud fra mængden, men er i sin helt egen klasse og det er selvfølgelig Alien fra 79’ og Predator fra 87’ vi taler om. Intet andet space monster design kommet bare tæt på. Med undtagelse af måske Rob Bottins fra The Thing, men det er en helt anden boldgade, historie og monster.

  
Predators våben arsenal med en eksplosiv laser monteret på skulderen. "Wolverine" klør. Termisk og infrarød syn og ikke mindst evnen til at gøre sig (næsten) usynlig er mesterlig udtænkt. Læg der til Stan Winstons blærede fiske design (med James Camerons input til rastahår) og ikke mindst de karakteristiske Predator klik lyde. Det er mine damer og herrer, ikke bare kulminationen på det perfekte besøg fra rummet, men samtidig den ultimative jæger. 

  
Siger man Predator, bliver man også nødt til at sige Alan Silvestri. Silvestri der har lagt navn til mange mindeværdige scores igennem årene. Film som Forrest Gump, The Abyss, Young Guns, Captain America og ikke mindst selvfølgelig Back to the Future, topper her karrierestigen med et jungle score der vil stå til evigtid som baggrundstæppet for denne action juvel og desperate 10 små cykelisters flugt og overlevelskamp.

                                                        Predator 1987 IMDB

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar