Porky's og Halvrimmen Kro

Anmeldt af Søren Nielsen

Selv om jeg efterhånden er blevet et halv gammelt fjols, så kan jeg dog stadig huske, da jeg begyndte at gå i byen. Det skete på den lokale Kro i nabobyen, som bød op til dans med både et farverigt mobildiskotek og drinks til en flad ti’er. Udenfor var der strategisk klogt parkeret en pølsevogn, hvor du kunne stille din sult i hotdogs, bøfsandwich (den med sovs) ribbensburgere og hvad hjertet ellers kunne begære af livets kulinariske herligheder. Det var før nogen så meget som havde spekuleret på at lægge afgifter på fedt og forældre stadig røg i bilen, så du dårligt kunne skimte forruden fra bagsædet. Og dristede du dig til at rulle vinduet ned (rulle spørge du? Ja, den er god nok, de var ikke elektriske dengang og iPhonen var stadig tyve år ude i fremtiden) ja, så fik du hurtigt påskrevet, at det skulle op igen, da det var et velkendt faktum, at nedrullet vinduer gav akut lungebetændelse!

Blev du i løbet af natten for overrislet, ja så kunne du bare lægge sig til at sove på to stole og endda helt uden helbredsmæssige problemer med stedets udsmider. Modsat i dag, hvor du får flækket kraniet blinker du to gange med øjnene. Det hedder så heller ikke længere udsmider, men ”Security”. Det gør det hele lidt mere smart og ikke mindst internationalt. Nå, som kronen på værket, så var der i øvrigt ikke længere, end du kunne vakle hjem. Sig mig, bliver livet bedre?

Ja, det gør det rent faktisk, for senere fik Kroen også strip på programmet hver fredag. Se, det var en dødbringende kombination. Billig sprut, pølsevognsmad og strip. Tænker jeg nærmere over det, så tror jeg faktisk aldrig livet har været mere rigt og sorgløst.

Opskriften på en fredag var følgende: Typisk mødtes vi et par stykker eller tre hos hinanden før vi skulle af sted. Lige for at varme op med en enkelt øl eller to. Hvor efter vi så fik lokket en af vores forældrene til at give os et lift de få kilometer til kroen. De måtte dog aldrig, ALDRIG! holde lige foran kroen, for det var virkelig ikke cool. Opvarmningen til sådan en fredag i happy wonderland kunne sagtens være i overdådigt selskab med en film som Porky’s. For ved du hvad? Porky’s er nemlig, på trods af fin kulturelles meninger, en feeeee vi-skal-i-byen-film. Og det er der rigtig, rigtig mange årsager til. Men primært selvfølgelig, fordi den indeholder de-der-bryster du-ved!

Bryster var der på det tidspunkt noget magisk, ja nærmest mytologisk og out-of-this-world over, og ved du hvad? Det har sjovt nok ikke ændret sig efter alle disse år. Bryster er stadig magiske. Modetrends kommer og går. Samfundskonjekturerne skifter. Regeringer falder, verdensmesterskaber bliver vundne…men bryster er bryster. Mænd bliver stille når der er byster. Snakken kan gå, og pludselig er der bryster i sigte og alle er helt musse stille. Lidt som en hemmelig dagsorden eller måske er det blot frygten for de forsvinder igen, tales der.

Kvinder har måske intuition, men mænd har tilgengæld en brystradar. Blandt 85 mennesker der passere i bybilledet på et splitsekund: Så du hende der? -Yæp! Der bliver nikket ankerkendende. Mere er ikke nødvendigt. For modsat hvad kvinder vitterlig tror, så kan mænd faktisk kommunikere på et højere sensitivt niveau som for delfiner til at minde om burhøns. Snakker vi altså om bryster.

Nå, tilbage til Bob Clarks film. Der er ikke meget sammenhængende handling i Porky’s. Den består ret beset mest af små brudstykker, optrin om man vil, frem for en decideret fortløbende historie. Det afspejler meget godt Bob Clarks præmis og baggrund for filmen, som han i øvrigt også skrev og netop afspejlede episoder og oplevelser fra hans highschool år. Filmens overordnede formål, eller fokus om du vil, er da også det simple spørgsmål som optager de fleste teenagedrenge dengang og i dag: How to get laid?

Dette evigt aktuelle spørgsmål er så parret op med platte, sjove og rigtige sjove gags. Pænt pakket ind i både bryster og såkaldt full front nudity (lyder sjovt nok pænere på engelsk) og enough wool to nick a sweater with. Og den kombination min ven, kan aldrig, aldrig, være dårlig underholdning.

Bedste scene i filmen (ud over selvfølgelig badescenen, som blev set op til flere gange i træk) er scenen hvor den kvindelige gymnastiskinstruktør (Ms. Balbricker) har haft et solidt greb og kig på en af de unge herres vedhæng og bagefter, da banditten er gledet hende af øh hænde, sidder på inspektørens kontor med de tre mandlige gymnastiskinstruktører og forlanger en line up, så hun kan udpege den - eller mere korrekt - dens ejermanden. Til stede er også den hårdt prøvede skoleinspektør, som blot beder om én ting, at de for fremtiden kan omtale den som en tallywacker . Det er simpelthen et lyn nedslag i filmhistorien helt på niveau med åbningen i Apocalypse Now, John Hurts mavekramper i Alien eller brusebads scenen i Psycho.

Der er ingen tvivl om, at Porky’s både har været inspirationskilde og katalysator for nutidens generation af ungdomsfilm med American Pie i spidsen og ikke mindst (og langt, langt vigtigere) Bart Simpsons prank call jokes: Mike Hunt? Anyone seen my My Cunt?

På rollelisten skiller især Dan Monahan sig ud som Pee Wee. Generelt kan man dog sige, at forskellen fra dengang også til i dag er, at det virker sgu' ægte. Ægte set i det lys, at der ingen tvivl er om at de unge mennesker har haft det røvsjovt mens filmen blev lavet og det er med til at give hele oplevelsen et løft og en følelse af uskyld over sig. Ikke ulig Grease i øvrigt. På rollelisten kan man også lure en (og ung livlig) Kim Catrall fra Sex & the City, som Miss Lassie Honeywell. Oh yes!

Er du teenagere i dag, og skal du have et par venner over til øl…eller måske et par baner coke og tre flakser vodka, eller hvad I unge mennesker nu indtager. Og har du hørt, at du simpelthen må tage sjælerejsen med George ZzzZ Lucas lang gaberen American Graffiti. Så lyv for pokker og sig:  jamen den har jeg skam set og nøøøj og iiiih og åååh hvor er det altså bare en indsigtsfuld coming of age film om opbrud, udbrud og venskab. Tilsat biler og golden oldies. Også i stedet smid Porky’s på dvd'en og få nå ja, både bryster og latter i rigelige doser. Rigtig god fornøjelse.

N.B Porky’s blev efterfulgt af to sequels. Porky’s the Next Day og Porkey’s Revenge. Porky’s kostede i øvrigt den nette sum af 4 millioner $ og indtjente alene i USA over 100.000.000.

Bob Clark, som altså både instruerede og skrev Porky’s, har desuden stået bag film som Children Shouldn’t Play With Dead Things, Sherlock Holmes/Jack the Ripper filmen Murder by Decree. Også stod han nok så vigtig fadder til den fremragende Black Christmas. Bob Clark blev i øvrigt dræbt i en trafikulykke i 2007 sammen sin søn.