fredag den 23. oktober 2015

The lion dosen't sleep tonight!




Anmeldt af Jesper Ørsted
 
Noel Marshall, filmens ophavsmand, bor i Afrika, sammen med 110 løver, diverse tigre, sorte pantere, leoparder, pumaer og et par øllefanter. Og når jeg siger "bor sammen med", så mener jeg det helt bogstaveligt: De store katte kommer overalt i huset. Katte på størrelse med shetlandsponyer!

 
Hans familie, konen Tippi Hedren og børnene, herunder Melanie Griffith, kommer til Afrika for at bo dér. Men han er ikke lige hjemme den dag de kommer, så de må selv introducerer sig selv til kattedyrerne, og det går ikke stille af! De må søge tilflugt i skabe og tønder. Alle kender at slå katten af tønden. Men her slår kattene altså menneskene af tønden. En af dem gemmer sig i en tønde med vand på husets tag, som tilfældigvis er løvernes drikkeskål! Bæsterne river, bider og flår og alle de medvirkende får de store kattes kærlighed at føle. På et tidspunkt flygter de i en robåd, blot for at komme fra asken til ilden: De støder på en sur øllefant, der smadre deres aluminiumsbåd og løfter Tippi op! 

 
Ind i historien er også flettet historien om et par jægere, der vil udrydde kattene. Helt unødvendigt fiktionselement, kattene leverer ægte rædsel. Der er kun minutter mellem legesyge og søde katte og voldsomme og farlige katte, der river og flår! Skuespillerne behøver slet ikke at spille bange, for det er de i forvejen.  

Roar blev en eklatant fiasko, da den havde premiere i 1981. Antageligvis fordi den sætter sig mellem så mange stole, at den er umulig at rubricere som det ene eller det andet. Men tro mig: Det er en fuldstændig unik film og filmoplevelse, der aldrig nogensinde vil blive gentaget! Der er ganske enkelt ingen i verden der er gale nok til at bo sammen med så mange store, livsfarlige rovdyr og have dem med i bad, i sengen, ja overalt. Og ikke mindst udsætte sin familie for den slags Det her er the real deal McCoy, ingen filmtricks, ingen special effects. At alle slap fra det med livet i behold, det var mere lykken end forstanden. SE DEN!

 
Citat:

Mativo: These are your friends there, and do you know what your friends are probably doing to your family right now?
They're making dinner of them, they're eating them!
Noel Marshall: Mativo, shut up!
Mativo: They're sitting around eating them, cracking their bones!
Noel Marshall: Shut up!
Mativo: They're licking their bones CLEAN!
Noel Marshall: Shut up!

Flere kom alvorlig til skade under optagelserne. Bl.a. fotograf Jan de Bont som senere hen satte sig i instruktørstolen til film som Twister og Speed. Jan de Bont blev nærmest skalperet af en løve og måtte have syet hovedbunden på igen med mere end 120 sting. Dejlige Tipi Hedren (The Birds) slap heller ikke. Hun blev bidt i baghovedet og fik 38 sting. Angrebet kan i øvrigt ses i filmen. Assistent instruktøren slap heller ikke for et close encounter med dyrens konge. Han blev bidt først i halsen, så kæben og øret og var tæt på at miste livet.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar