Bang bang i shot you down

Anmeldt af Svend Erik Ejstrup

Jesse Woodson James (1874-1882) var Amerikas første rigtige berømthed. Der er blevet skrevet utallige bøger omkring en af USA’s mest kendte fredløse – alle farverige og fascinerende med fokus på hans kolossale larger-than-life offentlige person og vovede bedrifter; og de fleste af dem indeholder kun tilfældige referencer til sandheden. For dem, han overfaldt og røvede, og for familierne til dem, han dræbte, var han en gemen kriminel, men i avisernes sensationsprægede nyhedsartikler og billige bøger, der fortalte om James Banden gennem 1870’erne, var Jesse genstand for stor ærefrygt og beundring.

Han var en mand med en tragisk sag, en forbundssoldat, der blev såret og uretfærdigt behandlet og derfor slog tilbage mod Unionen, der ødelagde hans liv. Og mest vigtigt, så repræsenterede han det sidste af det vilde vesten over for den befolkning, der nu levede et mere civiliseret liv – et symbol på frihed og den amerikanske ånd. En karismatisk rebel, der undslap loven og fulgte sine egne love - på alle måder en legende!

Jesse James & Robert Ford

Det er fristende at placere The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford i skuffen med revisionistiske westerns, hvis sigte bl.a. var at tilføre westerngenren en form for social realisme (ikke at forveksle med socialrealisme). Den fremtræder elegisk og revisionistisk i sin stil, men handlingen koncentrerer sig imidlertid tilsyneladende om noget helt andet end at forsøge at vise "hvordan det var". 

Andrew Dominik interesserer sig for kendisproblematikken. Hvorledes sikrer Jesse James sig sin fortsatte celebretystatus, nu da hans karriere evidentligt er for nedadgående? James vælger at lade en fan komme sig så nær, at problematikken omkring uindskrænket tilbedelse, bliver drivkraften i filmen og bevægelsen mod "martyrdøden", som James i realiteten selv arrangerer. Han udfordrer Ford ved at sige, at han aldrig kan blive som James, inviterer ham til sit hjem og forærer ham et flagrant våben.

Filmen opererer i samme elegiske toneleje som McCabe and Mrs Miller eller Days of Heaven, hvilket understreges fint, men uden subtilitet af Nick Caves score. Brad Pitts spil fremstiller Jesses figur skrupelløs og stærkt i historien godt fulgt op af Afflecks præstation som den næsten elskovssyge kujon. Vi får Sam Shephard i en cameo, der medvirker til at understrege, at James-bandens tid er omme. Roger Deakins (No Country for Old Men) understreger for 

 anden gang i løbet af kort tid sin evne for at lade landskabet spille en aktiv, næsten afgørende rolle i udformningen af mændenes karakter.

Og billederne passer godt til den dvælende rytme, hvor Dominik giver sig god tid til karaktertegning. Filmen er - heldigvis - lang, men kører dramatisk set lidt tomgang i en for lang midterperiode. Det skæmmer en ellers yderst seværdig film, der i løbet af en kort periode føjede sig til rækken af spektakulære westerns - jeg tænker på 3:10 to Yuma og No Country for Old Men.

                 The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford 2007 IMDB