Anmeldt af Søren Nielsen
Den tidligere
lejemorder, Jimmy Bonomo (Sylvester Stallone) fra New Orleans,
indgår en usandsynlig alliance med Washington-detektiven Taylor Kwong (Sung Kang),
da de to har én ting til fælles: At få hævn over manden der myrdede deres respektive
partnere.
Nu og da sker
det, at en gammel ven stikker snuden forbi. En de venner der går alt for længe imellem jeg
ser, og har lidt dårlig samvittighed over jeg ikke er bedre til at
holde kontakten med. Walter Hill er
sådan en ven og når han kigger forbi, ja så drikker vi en røvfuld bajere
sammen, fortæller løgn historie og genoplever gamle minder. Sådan et minde er Bullet to the Head. Men, men, men er
det ikke en nyere Sylvester film? Jo
det er min ven og som kritikken har pippet flere steder fra, så er der
absolut intet nyt under solen. Vi har set det hele mange gange før - og bedre.
Bullet to the Head (pip-pip) er en bagatel. En skamløs leflen for den laveste fællesnævner og svunden tid og blah blah blah....og ved I hvad børnlille? Det er netop hvad den er
og gudskelovogtak for det - og ikke mindst den velkendte Hill duft i bageriet. Det er nemlig sådan, at selvfølgelig er både Stallone og Hill godt klar over hvad klokken har slået og det hverken ligger i
kortene eller deres DNA, at genopfinde actiongenren på dette sene tidspunkt af
karrieren. Derfor slentrer vi i stedet en tur ned af memory lane hånd i hånd
med d'herrer. Det er med andre ord en velguidet tur vi her bliver tilbudt. En du kan vælge at styre udenom eller stige på. At brokke sig over form eller
indhold, vil være som at åbne en dåse makrel og tøse bitche over lugten af fisk.
Bullet to the Head er hverken værre eller bedre end hvad
man kunne forvente. Den repræsenterer det forventelige og det er i sig selv er
pokkers underholdne. Langt mere end The Expendables
II + III i øvrigt er. Kemien mellem Stallone
og Sung Kang er samtidig overraskende god og den gamle mand er mere brutal
end længe set i denne type roller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar