School of Tarantino vol. II

Anmeldt af Karsten Falkbøll

Nu er jeg jo nok hverken den første eller den sidste Nørd i verden, der har skrevet eller skriver om QT's 'Pulp Fiction'... Så hvad kan kan vi tilføje?.

- Lad os se på det!, op med Svinet på bordet!.. Vi gør ligesom Tarantino. Tager noget alt for velkendt, piller det fuldstændig fra hinanden!, og sætter det sammen på ny, krydder det med lidt forskelligt fra øverste Kultreol, tilsætter noget funky-Funky pigtråds musak.. Og Viola!.. Du har en Brand Spanking ny Super DeLux GrindHouzer!.

'Pulp Fiction' fungerer i dag måske bedst som studdyfilm?, nærmest et skole eksempel i Farve og kontrast brug, kamara opsætning, dialog levering, og udspilningsflow... Så, Ja! Tarantino er en snedig Son of a Skid!.

- Men Hvis, der er En ting vi hurtigt kan blive enige om? Er det at 'Pulp Fiction'.. Nok ikke er Tarantinos bedste.

Jeg har faktisk svært ved at udråbe en nummer 1 i Q.T's univers. Og efter at jeg havde en lille slutspurt scene udspillet i min hjerne( ...i slow motion), hvor Mr. Pink, en DØD Bill, og Stuntman Mike løb neck-by-neck!.. Ind over ryggen på Hr. Lørdag Aften Feber, og Foxy Brown.. Kan jeg NU udråbe en Heftig Vinder!...... 'Kurt Fåcking Death Proof'.

Også! Selv om han er den der tuder højest, når Lorten rammer ventilatoren!.

Sorry Guys!... Nørderne har ret!. 'Pulp Fiction' falmer lidt med tiden, stadig en Super stram oplevelse! - Men Gude statusen blev afleveret ved sidste jubilæums Tjuhej. Den er bare ikke så enestående længere!.

Om det er Vin der bliver til eddike?, eller nabo datterens Kasser der taber kampen imod tyngdekraft loven?.. Det må du selv slås med!. Men faktum er... Travoltas Patter?, Blev Sku liiidt for Lange!.

- Når det så er blevet sagt!.. Bliver vi nød til, at tilføje.. Du skal godt nok! være en Kedelig Fucker!, hvis du ikke kommer fra med bare lidt! godt inde under frakken. Hvis der er Et alvorligt problem?.. Er det nok, at du får mere end du kan Magte på en gang. Den er en aaanelse for lang.. Også selv om du ER Fan!.

Tidslinie twistet bliver også hurtigt gammelt!.. Men tilgengæld!, for du noget Ultra Cool BoogieVan Surfer Rock, en Pæn Hot Uma Thurman, Gagballs!, Ninjasværd, RøvHamrende Fed Snik-Snak, The Twist!, og ikke mindst en Ganske veloplagt Crisser Walken med en Guld klokke i Adderhuldet!.

Pulp Fiction 1994

Instruktør: Quentin Tarantino

Manuskript: Quentin Tarantino & Roger Avary

Fotograf: Andrzej Sekula

Medvirkende: Bruce Willis, Uma Thurman, 

John Travolta, Samuel L. Jackson, Christopher Walken 

IMDB 

Pans fløjte

Anmeldt af Jes Beier

Vi skriver 1944, den spanske borgerkrig er for længst slut. Franco og fascismen har sejret, men rundt omkring i Spanien kæmper fortsat små oprørsstyrker en håbløs kamp for at vælte regimet.

Filmen begynder, da den unge Ofelia ankommer sammen med sin gravide mor til en udpost i kanten af Nordspaniens store skove. Her kommanderer den tyranniske Kaptajn Vidal en lille deling soldater i et forsøg på at udrydde de oprørsbander, der gemmer sig i skovene. Kaptajn Vidal har giftet sig med Ofelias mor, og han er far til det barn, hun venter. Han ønsker derfor at have hende i nærheden, når hun skal føde, også selv om dette åbenlyst ikke er et sted for en sårbar og gravid kvinde.

Ofelia bryder sig absolut ikke om sin nye far eller sin nye situation, så hun flygter ind i en fantasiverden. Her sniger hun sig væk på eventyr, hver gang hun får chancen, og på en af sine ekspeditioner støder hun på den mystiske faun Pan, der bevogter indgangen til et underjordisk rige. Pan er overbevist om, at Ofelia er rigets forsvundne prinsesse, men for at være helt sikker giver han hende en række opgaver, som hun skal udføre. Mens Ofelia er optaget af denne nye mission, skaber oprørerne stadig flere problemer for Kaptajn Vidal, og samtidig bliver hendes mors helbred fortsat dårligere

I en klassisk eventyrfortællings opbygning fortæller del Toro en historie om uskylden over for det fordærvede i et så stærkt og brutalt billedsprog at filmen udelukkende henvender sig til et voksent publikum. Jeg ville i hvert fald ikke se filmen sammen med mindreårige, da den har nogle helt utroligt voldsomme scener. Specielt scenen hvor pigen fristes ved det veldækkede bord har næsten indbygget mareridtsgaranti for små barnesjæle! Nej, det er en film for dem der ikke længere er børn, men som stadig har forbindelse til barnets (til)værelse og som endnu ikke kategorisk har afvist det spirituelle eller religiøse. 

Hvis filmen udelukkende ses som et stykke æstetisk filmkunst, så tror jeg at man gør regning uden vært. Omvendt så forekommer del Toros iscenesættelse af det åndelige som en smule udvendig, måske fordi instruktøren ikke selv har et ganske afklaret forhold til det. Det giver hans film en form for kalkuleret virtuositet som spiller på de rigtige hjertestrenge, men som også for den kritiske kan virke kynisk eller ligefrem følelseskold. Det gjaldt også for "The Devil´s Backbone". Det er nok et spørgsmål om personligt ståsted, hvordan man vil vurdere dette.

Jeg hælder til det kritiske og er derfor tilbageholdende med at give fuldt hus.

Men en kollosal filmisk bedrift, det ER "Pan´s Labyrint" helt afgjort!

Der er tale om ren film!

Pan's Labyrint 2006

Instruktør: Guillermo del Toro

Manuskript: Guillermo del Toro

Fotograf: Guillermo Navarro

Medvirkende: Ivana Baquero, Ariadna Gil, 

Sergi Lopéz, Doug Jones, Maribel Verdú

IMDB 

No Country for Old Men

Anmeldt af Svend Erik Ejstrup

Vietnam veteranen Llewelyn Moss er på ude på jagt, da han en dag falder over et grusomt sceneri midt på en slette: En narkohandel er gået i kage, det flyder med lig over det hele, og i nærheden finder han en taske med $2 millioner. Nok til at han og hans kone kan slippe ud af deres trailertilværelse og starte et nyt liv. Desværre begår Moss en stor fejl og havner i sigtekornet hos den sindssyge lejemorder Anton Chigurh. Moss stikker af. Chigurh stikker efter. Mens de to indleder en brutal jagt, hvor Chigurh dræber alle, der kommer i vejen, og Moss gang på gang kun med nød slipper væk, følger den garvede sherif Ed Tom Bell det spor af vold og død, de to efterlader.

No Country for Old Men er ikke nogen kulminationsbåret eller afslutningsfokuseret film, hvorfor den inviterer til at blive iagttaget gennem postmodernistisk optik. Som de øvrige Coenfilm gør det. Her er det imidlertid ikke iveren efter at opløse den klassiske hollywoodske billedbehandling, der konstituerer den postmoderniske trang, men filmens indhold og tematiske tone.

Gennemgående træk for Coenbrødrenes film er tilfældighedens indflydelse på menneskets vilkår,

og de fejlslåede planers skæbnesvangre betydning for aktørerne i deres fortællinger. Sådan også her. Men hvor iveren for at formidle stil i de tidligere ofte (bortset fra Fargo) gjorde filmens personer til brødrenes snoredukker, stiger Coens nu ned fra det teoretiske, lettere ironiske elfenbenstårn og laver "rigtig" film med "rigtige" mennesker. Man kan mærke heden og støvet, lugte sveden og blodet og rammes af en emmende nihilisme og defaitisme. Jeg synes det klær disse begavede filmmennesker endelig at vedkende sig interessen for film, opgive den fimsede berøringsangst og træde ind i universet på næsten samme måde som en Ford eller Hawks.

Vi får monumental landskabsindflydelse, forstenede og støvede ansigter, dvælende betragtninger om uundgåelighed og skæbne serveret med klassiske westerningredienser. Oven i det konstateringen af, at vi er "så langt ude", at retfærdighed beror på tilfældighed og ikke på etik, reflektion eller værdier: "Call it". Brødrene dekonstruerer westernfilmens legende - og man kan måske hævde, at det eneste "holdbare" i filmens univers er Anton Chigurhs absurde henholden sig til sit løfte om at udføre sine annoncerede drab. Men sådan er dødens engel nu engang, og sådan er Cormack McCarthys mørkesyn og bogstavelige gammeltestamentelige bibelunivers.

Jeg ved ikke, om instruktørerne har gjort filmen lidt for apokalyptisk, så det ikke bliver til så mange gensyn, men det må et gensyn vise. Umiddelbart synes der at være tale om noget relativt tilfældigt, nemlig en fortjent Oscar - i det mindste.

No Country for Old Men  2007
Instruktør: Joel Coen & Ethan Coen
Manuskript: Joel Coen & Ethan Coen & Cormac McCarthy
Fotograf: Roger Deakins
Medvirkende: Johs Brolin, Tommy Lee Jones, 
Jarvier Bardem, Woody Harrelson, Kelly Macdonald

IMDB