No Country for Old Men

Anmeldt af Svend Erik Ejstrup

Vietnam veteranen Llewelyn Moss er på ude på jagt, da han en dag falder over et grusomt sceneri midt på en slette: En narkohandel er gået i kage, det flyder med lig over det hele, og i nærheden finder han en taske med $2 millioner. Nok til at han og hans kone kan slippe ud af deres trailertilværelse og starte et nyt liv. Desværre begår Moss en stor fejl og havner i sigtekornet hos den sindssyge lejemorder Anton Chigurh. Moss stikker af. Chigurh stikker efter. Mens de to indleder en brutal jagt, hvor Chigurh dræber alle, der kommer i vejen, og Moss gang på gang kun med nød slipper væk, følger den garvede sherif Ed Tom Bell det spor af vold og død, de to efterlader.

No Country for Old Men er ikke nogen kulminationsbåret eller afslutningsfokuseret film, hvorfor den inviterer til at blive iagttaget gennem postmodernistisk optik. Som de øvrige Coenfilm gør det. Her er det imidlertid ikke iveren efter at opløse den klassiske hollywoodske billedbehandling, der konstituerer den postmoderniske trang, men filmens indhold og tematiske tone.

Gennemgående træk for Coenbrødrenes film er tilfældighedens indflydelse på menneskets vilkår,

og de fejlslåede planers skæbnesvangre betydning for aktørerne i deres fortællinger. Sådan også her. Men hvor iveren for at formidle stil i de tidligere ofte (bortset fra Fargo) gjorde filmens personer til brødrenes snoredukker, stiger Coens nu ned fra det teoretiske, lettere ironiske elfenbenstårn og laver "rigtig" film med "rigtige" mennesker. Man kan mærke heden og støvet, lugte sveden og blodet og rammes af en emmende nihilisme og defaitisme. Jeg synes det klær disse begavede filmmennesker endelig at vedkende sig interessen for film, opgive den fimsede berøringsangst og træde ind i universet på næsten samme måde som en Ford eller Hawks.

Vi får monumental landskabsindflydelse, forstenede og støvede ansigter, dvælende betragtninger om uundgåelighed og skæbne serveret med klassiske westerningredienser. Oven i det konstateringen af, at vi er "så langt ude", at retfærdighed beror på tilfældighed og ikke på etik, reflektion eller værdier: "Call it". Brødrene dekonstruerer westernfilmens legende - og man kan måske hævde, at det eneste "holdbare" i filmens univers er Anton Chigurhs absurde henholden sig til sit løfte om at udføre sine annoncerede drab. Men sådan er dødens engel nu engang, og sådan er Cormack McCarthys mørkesyn og bogstavelige gammeltestamentelige bibelunivers.

Jeg ved ikke, om instruktørerne har gjort filmen lidt for apokalyptisk, så det ikke bliver til så mange gensyn, men det må et gensyn vise. Umiddelbart synes der at være tale om noget relativt tilfældigt, nemlig en fortjent Oscar - i det mindste.

No Country for Old Men  2007
Instruktør: Joel Coen & Ethan Coen
Manuskript: Joel Coen & Ethan Coen & Cormac McCarthy
Fotograf: Roger Deakins
Medvirkende: Johs Brolin, Tommy Lee Jones, 
Jarvier Bardem, Woody Harrelson, Kelly Macdonald

IMDB