Anmeldt af Svend Erik Ejstrup
Når en ny
western skal se dagens lys... øh, biografens mørke, er vi nogle, der er spændte
på, hvilke fornyelser den skal bringe og hvilke kommentarer til USA's politiske
situation, den vil fremsætte. Andre, mere pietetiske western-tilhængere, er
mere interesserede i at se, hvorledes filmen konsoliderer genren og holder dens
traditioner i hævd.
Min
umiddelbare reaktion på 3:10 er, at
den har noget af hvert, mest af det sidste. Den er en western, der mest
koncentrerer sig om at vise den gamle kamp mellem de humanistiske og sociale
tendenser og de hensynsløse og skruppelløses kamp for egne og kapitalistiske
landvindinger. Det kommer nok af, at dens grund-manuskript stammer fra 1957, en
periode, der var præget af USA's "genopbygning". Dans ur kunne
henvise til High Noon og en
forståelse af hans ensomme kamp som kampen mod alle de ydre kræfter, der
forsøger at nedbryde USA's anseelse i disse tider. Man kan koge filmen helt ned
til en skildring af den evige og nødvendige kamp mellem godt og ondt.
Farmeren Dan vil sikre, at banditten Ben Wade kommer med fængselstoget til
Yuma. Dan og Ben viser sig at være de to eneste mænd i filmen, der er i stand
til at reflektere over tilværelsesbetingelsernes dobbelthed uden at miste
handlepotentiale. Det bygger en spænding mellem de to mænd, som ikke kun
domineres af modsætning, men efterhånden af gensidig interesse og gryende
forståelse. James Mangold lægger vægt på
dette tema, og man fornemmer, at hans pointe er, at USA har brug for dialog og
politikere, der vil lytte til hinanden.
Filmen synes
at have mindre hentydninger til Iraq og Afghanistan. Ben bliver således i filmens begyndelse skildret som en veritabel
krigsherre og senere udsættes han for elektrisk tortur. Mangold skildrer hans bande som mere eller mindre psykopatiske
dræbere, hvoraf mindst én (hans "fundamentalistiske"
næstkommanderende, der foretager et selvmordstogt, hvor han skyder tilfældige
uskyldige) tydeligvis anser Ben Wade for en næsten hellig (fader)figur.
Dan kan opfattes som en Iraq-veteran, som har besvær med at
få anerkendelse efter sin hjemkomst, og besvær med statens erstatning for sit
ben.
Spillet
mellem Christian Bale og Russel Crowe er fint udbygget og
rigtigt godt, og det er et scoop at inddrage Peter Fonda i en rolle, der ligner Henry's i Once Upon a Time. Mangold henviser hermed selv til gælden til Sergio Leone. Filmens
afsluttende shootout kunne henvise til Peckinpah.
Dialogen er
værd at lytte til og fremhævet på baggrund af en i øvrigt lydmæssigt ret dæmpet
holdning - som man kan diskutere effekten af. Filmen rummer masser af action.
Helhedsindtrykket
er en velspillet, velfotograferet og velovervejet western, der lægger sig tæt
op ad det klassiske westerntema. Man må bestemt hilse den velkommen i den ret
korte række af nyere westerns som f.eks.: Pale
Rider, Unforgiven, Dances With Wolves og Open Range.
Faktisk et rigtig godt eksempel på at et remake kan være bedre end originalen. Men uha-uha Bale og Crowe i en og samme film. Sikken nogle egoer. Stakkels instruktør :)
SvarSletFedt med westerns. Der bliver lavet alt for få i dag. Hvad synes du om originalen?
SvarSletHilsen Jens