Anmeldt af Søren Nielsen
Jason Takes Manhattan er faktisk, tror det eller ej, lidt af et mirakel. Ja, ja jeg kan godt se du allerede nu ligner et stort spørgsmålstegn, så jeg må hellere løftet sløret for hvordan det kan lade sig gøre. Jeg var faktisk på vej til at springe på et midnats tilbud om en tur ned af Amazon floden med en velvoksen slange, Jon Voight, Jennifer Lopez røv, cola og chips, da jeg tænkte: Ahh den tur har jeg ladet mig narre på én gang for meget. Så stafetten som aftens filmguide blev i stedet overdraget til selveste mors dreng aka. Mr. Jason Vorhees. Og her kommer vi så til mirakel delen, som du med tilbageholdt åndedræt har siddet og ventet på. Jason Takes Manhattan får simpelthen ikke blot Anaconda til at fremstå som et mirakel af en film, men endda et af de større. Og se mine damer og herrer, det kræver en del mere end blot at kunne konvertere vand til vin.
8. del af serien,
der synes at være endnu svære at tage livet af end selve hovedpersonen, vækkes
til live da Jason’s tornerosesøvn
forstyrres af et overrevet elkabel på bunde af Crystal Lake og vupti, Jason er back in business. Jason kravler ombord på et fragtskib
(S.S. Lazarus – get it?) som skal ekspedere en flok highscool elever til The Big
Appel. Sjovt nok, er der ikke specielt mange elever ombord, men så igen, der er vel ingen
grund til at forvirrer nogen med et alt for stort persongalleri. Vi har med andre ord the ususal suspects: Dydsmønstret
som trækkes med en sløret fortid om vand. Hendes onkel, som ved mere end han
fortæller. Skolens blonde prom queen og den unge mandlige helt. Asiaten, the black dude og ja, så filmens publikum -og salgs demografi hvis også ved at være på plads.
 |
| Shhhy..! |
Selv om det er (som
titel antyder) Manhattan der denne gang er udset til at være next stop for den berejste
Jason, så er det forbavsende lidt vi
ser til selve byen der aldrig sover. Man kunne faktisk gå så langt som at påstå, at
der er større chance for at blive trampet på af en enhjørning i Blade Runner end antal af NYC locations. Så
har du sat sig godt til rette i stuens bedste lænestol og troede du nu skulle se Jason svinge stålet over top attraktionerne på Trip Advisor:
Stort set
hele filmens øhm…”handling” udspiller sig nemlig om bord på Lazarus. Her
sjasker en umotiveret og små forkølet Jason rundt i våd
kedeldragt mens han rutinemæssigt og overraskende ublodigt decimerer besætningen. Til
slut, da der kun er den forudsigelig håndfuld tilbage, leverer filmen så
endelig hvad den lovede os i titlen; Manhattan, da vores venner (i en robåd med et passende
antal redningsveste) langt om længe har fået nok, og sætter kursen mod New Yorks havn. Eller det
vil så sige Canada og Vancouver, hvor hovedparten af NYC scenerne er optaget.
Ud over at
serien nu åbenbart helt har opgivet at tilfører noget nyt til universet og er
blevet ren formel, så overraskes man dog af den total fraværende handling
og mangel på den ingrediens man trods alt skulle kunne forvente at en Jason ret indholdte selv om alt andet
halter: Nemlig udpenslet teenage mord. Sjældent er Jason set så kedelig og uinspireret som her. Det man faktisk løfter
øjenbrynene mest over i denne langgaber, er at vores heltinde formår at falde i havet. Kravle
rundt på alle fire i ”NYC's” gyder, subwaysystem og endda igennem en kloak med
forurenet vand og alt dette uden overhovedet at blive beskidt! Se, det er endnu et
mirakel og så er, tror det eller ej, vi oppe på to og det redder samtidig Jasons tandløse bid af The Big Apple fra et rundt nul på vores ubamhjerte karakterskala.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar