torsdag den 14. juli 2016

Tik-Tak 3:10 to Yuma



Anmeldt af Svend Erik Ejstrup

Når en ny western skal se dagens lys... øh, biografens mørke, er vi nogle, der er spændte på, hvilke fornyelser den skal bringe og hvilke kommentarer til USA's politiske situation, den vil fremsætte. Andre, mere pietetiske western-tilhængere, er mere interesserede i at se, hvorledes filmen konsoliderer genren og holder dens traditioner i hævd.

Min umiddelbare reaktion på 3:10 er, at den har noget af hvert, mest af det sidste. Den er en western, der mest koncentrerer sig om at vise den gamle kamp mellem de humanistiske og sociale tendenser og de hensynsløse og skruppelløses kamp for egne og kapitalistiske landvindinger. Det kommer nok af, at dens grund-manuskript stammer fra 1957, en periode, der var præget af USA's "genopbygning". Dans ur kunne henvise til High Noon og en forståelse af hans ensomme kamp som kampen mod alle de ydre kræfter, der forsøger at nedbryde USA's anseelse i disse tider. Man kan koge filmen helt ned til en skildring af den evige og nødvendige kamp mellem godt og ondt.


Farmeren Dan vil sikre, at banditten Ben Wade kommer med fængselstoget til Yuma. Dan og Ben viser sig at være de to eneste mænd i filmen, der er i stand til at reflektere over tilværelsesbetingelsernes dobbelthed uden at miste handlepotentiale. Det bygger en spænding mellem de to mænd, som ikke kun domineres af modsætning, men efterhånden af gensidig interesse og gryende forståelse. James Mangold lægger vægt på dette tema, og man fornemmer, at hans pointe er, at USA har brug for dialog og politikere, der vil lytte til hinanden.

 
Filmen synes at have mindre hentydninger til Iraq og Afghanistan. Ben bliver således i filmens begyndelse skildret som en veritabel krigsherre og senere udsættes han for elektrisk tortur. Mangold skildrer hans bande som mere eller mindre psykopatiske dræbere, hvoraf mindst én (hans "fundamentalistiske" næstkommanderende, der foretager et selvmordstogt, hvor han skyder tilfældige uskyldige) tydeligvis anser Ben Wade for en næsten hellig (fader)figur.

Dan kan opfattes som en Iraq-veteran, som har besvær med at få anerkendelse efter sin hjemkomst, og besvær med statens erstatning for sit ben.


Spillet mellem Christian Bale og Russel Crowe er fint udbygget og rigtigt godt, og det er et scoop at inddrage Peter Fonda i en rolle, der ligner Henry's i Once Upon a Time. Mangold henviser hermed selv til gælden til Sergio Leone. Filmens afsluttende shootout kunne henvise til Peckinpah.

Dialogen er værd at lytte til og fremhævet på baggrund af en i øvrigt lydmæssigt ret dæmpet holdning - som man kan diskutere effekten af. Filmen rummer masser af action.

  
Helhedsindtrykket er en velspillet, velfotograferet og velovervejet western, der lægger sig tæt op ad det klassiske westerntema. Man må bestemt hilse den velkommen i den ret korte række af nyere westerns som f.eks.: Pale Rider, Unforgiven, Dances With Wolves og Open Range.




2 kommentarer:

  1. Faktisk et rigtig godt eksempel på at et remake kan være bedre end originalen. Men uha-uha Bale og Crowe i en og samme film. Sikken nogle egoer. Stakkels instruktør :)

    SvarSlet
  2. Jens Christensen27. juli 2016 kl. 11.05

    Fedt med westerns. Der bliver lavet alt for få i dag. Hvad synes du om originalen?

    Hilsen Jens

    SvarSlet