This is the end...

Anmeldt af Søren Nielsen

Mine damer og herrer; Hold godt fast på skridtbeskytter, gebis og fjernbetjening, for det er intet mindre end The Final Chapter i Jason lange og gloværdige karriere som teenageslagter vi er vidner til med dette 4. opus i Friday the13th serien. Indrømmet, nu er der ganske få ting der er final - altså sådan for alvor final her i livet og endnu mindre i Hollywood land. Ikke mindst når vi rygsvømmer i den dybe ende af de økonomisk indbringende horror franchises. Således selvfølgelig også med den kære Jason Voorhees. Så længe der er penge i skidtet og en ny sequel eller reboot lurer i horisonten, ja så er macheten skarp sleben.

Der er d.d. lavet 12 Friday the 13th film (inkl. Freddy vs. Jason fra 2003) de har koster ca. 81.000.000 at producere og indtjent 465.000.000 dollars.

The Final Chapter lægger fra land som en direkte forsættelse af blodsudgydelserne i Friday the 13th Part III. Jason er ”død” (igen-igen) og rækken af ofre plus ikonet selv bringes til det lokale hospital og her med lukkes bogen så, og det sidste punktum kan sættes i eventyret om Crystal Lake massemorderen! Ahh..not really?

For på hospitalet er den ny udklækkede læge nemlig mere optaget at et tv-program med velproponeret kvindemennesker der dyrker en eller anden form for bizar work-out (når han altså ikke lige flirter med hospitalets eneste sygeplejerske) end han er med deres nye celebrity gæst. Og det kan, som vi alle ved, naturligvis aldrig gå godt. For er der én ting vi har lært af slasher film, så er det regel number uno: dyrker du sex, og især den ubeskyttede variant, ja så sniiiip mister du ikke bare mødom og uskyld, men også livet. Således underskriver vores småliderlig læge og ditto villige sygeplejerske deres egen dødsattest. Vi har så samtidig også afsløret, at Jason (surprise-surprise) endnu engang ikke er helt så død som de kære filmfolk gerne vil have os til at tro han er.

Samtidig med at Jason er godt i gang med at udskriver sig selv og tilføje endnu et kapitel til det blodrøde CV, har et nyt kuld af håbefulde teenagere indtaget hytten ved Crystal Lake (gad vide hvor mange stjerner den mon har optjent i campingbogen?). Hytten ligger placeret over for en lille familie på tre, med mor, teenagerdatter og søn - den berømte Jarvis familie (google dem) og vupti, scenen er sat for denne temmelig ukomplicerede historie.

I instruktørstolen er Steve Miner, der havde ansvaret for Part II og III, denne gang udskiftet med Joseph Zito, som du måske vil nikke genkendende til fra actionfilmene Missing in Action, Red Scorpion og Invasion U.S.A. Zito har desuden lagt navn og rygte til semi-klassikeren The Prowler, hvor han arbejdede sammen med effekt guruen Tom Savini. 

Heldigivs for os alle, så er det et samarbejde de har valgt at udbygge med The Final Chapter. At invitere Savini med ombord, var i bund og grund heller ikke nogen dum beslutning, for det er om nogen Savini, som ikke blot hiver dette Final Chapter tørskoet i land, men løfter det samlede indtryk op over middelmådighedens grumset vandspejl på Crystal Lake. Rygtet vil vide, at den eneste grund til at Savini sagde ja tak, var for at få muligheden for at slå ihjel hvad han selv var med til at skabe i den oprindelige Friday film. Hvad motiviationen så end var, så er Mr. Savini som altid leveringsdygtig i fine nedslagtninger og grusomme mord. Og ja, selv om tøjlerne holdes strammere her end i f.eks. The Burning og Romeos Dead trilogi, så er der tilpas med blodige Savini knivstik, til du skal være SÅ høj, to ride this Jason train.

Selv om dette indspark altså er udråbt som The Final Chapter, så er der ikke rørt ved den velkendte formel. Friday filmene er som altid (bortset fra den første) helt uden handling og blot en undskyldning for at slå en række hormon pumpet teenagere, som nægter at sove med hænderne over dynen, ihjel på mest udspekuleret og bestialsk vis. Men er du den empatiske type, ja så er det faktisk muligt (tro det eller ej) at opbygge en form for sympati med, hvis ikke filmens persongalleri, så skuespillerne. Alt du skal gøre, er blot at lytte til dialogen de hårdt prøvede unge mennesker skal prøve at eksekvere. Jeg kan godt afsløre, at hverken karakterudvikling eller logiske sans har fået tillusket sig en plads på første eller anden række, og persongalleriet syntes ene og alene at være skabt på baggrund af, at holde Jason på tre skridts afstand af arbejdsløshedskøen. 

Ud over Savinis handywork, er der også blevet plads til adskillige fine attributter og filmen har generelt en pæn T&A rating. Et stort minus er dog selve hovedpersonen (denne gang i skikkelse af Terry White), han virker overvægtig, ”fraværende” og lidt famlende i fremstillingen af Jasons ellers normale mekaniske og beslutsomme fremtoning og gang. Dette skulle dog kun blive værre, som serien skrider frem. På plus siden bør også nævnes et ganske smukt stunt og total skud af vores kvindelig heltinde som hopper ud igennem et vindue, triller kort på en afsats og lander tungt på jorden i regnen og mudderet. Uden der er klippet.

På rollelisten lyser en ung Corey Feldmans navn op, som her har sin første rigtige rolle. Samme år bragede han i øvrigt igennem med monster hittet Gremlins og dukkede skisme endnu engang op i Jason land med en cameo rolle i A New Beginning i 85' og slog der med samtidig et rusten søm igennem den sidste rest af tvivl (skulle der nogensinde have været en?), om det vi netop har været vidner til, nu også var The Final Chapter? Og lad mig da bare afsløre, at der er to ting, og kun to ting alene som er 100% sikkert her i livet mine damer og herrer. Den ene er døden og den anden er skatten. En eller anden der ude bag computerskærmen vil sikkert påstå, at man også kunne inkludere en ny sæson af Vild med Dans eller X-Factor til denne ligning, men det er en horror så obskur og pervers, at den nægter vi at beskæftige os med her på bloggen.

 Friday the 13th The Final Chapter 1984 IMDB