tirsdag den 30. december 2014

Glemmer du, så husker jeg II





Anmeldt af Søren Nielsen


Een gang strømer tog landet med storm, da den ramte de danske tv-stuer i de glade monopoldage. Her var der noget nyt og frisk fra Gyngemosen. Pist væk var rundbordssamtalerne og den halvbagte danske komik. Nu var dagens tv-menu opgraderet til skuddueller, narkotikasmuglere og hårdkogte betjente med moderigtige skægstubbe og pistolhylsteret i de rette folder. Hr. og fru Danmark fik serveret dansk producerede biljagter med 110 km/h igennem Københavns gader. Korrupte politikere, en skaldet psykopat og pengestærke bagmænd i whiskeybæltet til aftenskaffen. 

Anders Refn og Flemming Quist Møller var den kreative kraft bag dette adrenalinskud som overbevidste de fleste om, at fordi det er lille Danmark behøves alt tv-underholdning ikke at være kogt på et ben af køkkenvask og socialrealisme.

Een gang stømer trækker smukke spor fra Refn's fremragende politifilm Strømer som også har Jens Okking i hovedrollen som Karl Jørgensen. Nu har Karl forladt kriminalpolitiet, og porteren er forklædt som kaffe hos paspolitiet i Københavns lufthavn. Freden vare dog kort, da han bliver tvunget tilbage i politiets rækker, da datterens kæreste bliver myrdet. Et mord som har rødder dybt ind i den danske underverden.

Een Gang Strømer er noget så sjældent som en vellykket dansk krimiserie hvor Refn sætter en tyk streg under sin position som både en kompetent og dygtig billedehåndværker. Serien er i øvrigt filmet af Mikael Salomon, som brugte den som springbræt til en karriere over there. 

Skulle jeg kun give karakter til seriens tre første afsnit, som er utrolig vellykket med et fremragende mix af action og spænding koblet op på en god historie og ikke mindst et interessant og veltegnet persongalleri, så ville den blive betydlig højere end de fire som den lander på. For desværre går det hele lidt i tomgang og serien mister momentum da Jens Okking pakker kufferten og drager til Frankrig.

Her fordrives det mest af tiden med et utal af små-sekvenser og transportscener, når den gode Okking altså ikke lige lægger arm med de franske gloser. Hele storbystrømer konceptet som ellers var så fint etableret fiser langsomt men sikkert ud. Serien finder dog tilbage på sporet og slutter stærkt af med et atypisk sortsyn for denne slags good guys - bad guys serier.


Een gang strømer have ros for at være rigtigt godt castet og med en fin kemi mellem spillerne. Martin Rode giver løfter om noget stort som flugtfangen Frank Skov. Desværre skulle det blive hans kun anden og sidste rolle, da han døde to år senere. Torben Jensen bliver man aldrig træt af som udspekuleret bagmand og så kan det ikke undgå at undre en smule, at det er blevet til så få filmroller til Jens Arentzen, da han simpelthen er fremragende i alt hvad han deltager i. Alt i alt et mere end godkendt forsøg ud i en genre som vi ellers ikke havde gjort det store i og samtidig et fremtidig pejlingspunkt i dansk tv-dramatik, som sagtens kan tåle gensyn den dag i dag. Ikke mindst takket være de fint tegnede karaktere og skuespillerpræstationer. Og så må vi selvfølgelig ikke glemme Lars Muhl og Kasper Windings klassiker Sjæl i Flammer.





Een gang strømer 1987
Instruktør: Anders Refn 
Manuskript: Anders Refn & Flemming Quist Møller
Fotograf: Mikael Salomon
Medvirkende: Jens Okking, Jens Arentzen
Martin Rode, Torben Jensen, Jens Jørn Spottag

IMDB 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar