mandag den 8. december 2014

Ud og se med DSB


Anmeldt af Søren Nielsen

Efter at have kickstartet karrieren med Halloween, The Fog og Prom Night, fortsatte dejlige Jamie Lee Curtis sin march ud af det blodige spor med Roger Spottiswoode Terror Train i jagten på titlen som The undisputed Scream Queen Champion of the World. Terror Train var samtidig Spottiswoode (The 6th Day, Tomorrow Never Dies) instruktørdebut, efter at han havde slået sit navn fast som klipper med Peckinpha filmene Straw Dogs og Bob Dylan (!) western Pat Garrett & Billy the Kid.

Terror Train handler i al sin enkelthed om en gruppe studerende som fejerer den overstået eksamen med en nytårs togtur og maskebal cross country – i et lejet tog sammen med (og meget passende) en maskeret morder!

Terror Train dukkede op for enden af tunnelen i indgangen til slasherfilmens guldalder i 1980, uden det på nogen måde gør den til en reference film. Der til har den simpelthen alt for lidt at byde ind med. Filmen er produceret af Harold Greenberg, som senere skulle få pladen fuld med Porky's, skabelonen til den moderne pik og patter Highschool komedie og derfør den ikke uinteressante The Little Girl Who Lives Down the Lane med en ung Jodie Foster fra 76'. 


Er Terror Train ikke en blodrød lysende stjerne på slasher himlen, er den til gengæld en af de første canadiske bud på samme , uden det dog på den konto resulterer i et specielt canadisk touch eller fingeraftryk på hverken film eller genren. Nærmest tvært i mod.

Skuespillet er slapt og persongalleriet er mildest talt ikke af en karakter, så du sidder og håber på, at de unge mennesker slipper med blot et enkelt kødsår eller to. Der er selvfølgelig en enkelt undtagelse og ja rigtigt gættet. Jamie Lee Curtis! Fru Curtis skiller sig på sædvanligvis ud, og bidrager endnu engang med et af sine trademarks, evnen til at gøre film lige en tand bedre end de rent faktisk er. Desværre kan man ikke sige det om resten af Terror Trains festklædte selskab, som bl.a. indbefatter en ung David Copperfield som ganske originalt spiller .......hvordan kunne du gætte det? Tryllekunstner.

Og når filmen så samtidig er holdt i en temmelig ublodig stil, med meget lidt grafisk vold, nudity eller scener som kan  fremprovokere blot en enkelt rejsning af et nakkehår, så er der for alvor dømt problemer af IC4 størrelse. For at gøre ondt værre, så er filmens twist samtidig temmelig tåbeligt og man sidder og  undrer sig over, hvordan det egentlig logisk kan hænge sammen når togturen endelelig når til den station på rejsen. Men det skal man dog afholde sig fra at spekulere over, da det nu engang er en slasher film man er steget om bord på og de pr. tradition er undtaget logikkens basale grundregler. På filmens plus side (sådan en er der også, selv om det blot er en lille mellemregnigning) tæller det, at film som har gamle tog som kulisse altid for foræret en fed, gratis stemning, som de buldre igennem landskabet og passagererne må snørkel sig frem og tilbage i de små gange.  Tænk på film som Breakheart Pass, The Cassandra Crossing og Murder on the Orient Express, bare for at nævne et par stykker.


Terror Trains look er da også stilfuld, selv her mange år efter, og det skyldes utvivlsomt at manden bag kameraret er selveste Kubiricks hoffotograf, John Alcott. Alcott er samtidig den eneste der kaster lidt canadisk glans over filmen med de smukke baggrunds billeder af landskabet. De sidste plusser tilfalder filmens åbningsscene som er ganske godt skruet sammen, samt forfølgelses scenen til slut. Der ind i mellem er det en film med for mange ligegyldige bump og stop til den nogensinde kommer op i et tempo hvor nogen for alvor kan føle sig utryg eller rykke nærmere stolkanten i uvished om hvad der nu vil ske. Nu nøjes Terror Train med at bumle af sted mellem det ene mere trivielle mord efter det andet med en gennemgående usympatisk cast og en tryllekunstner som pauseklovn der eksekverer i venstrehånds korttricks.

Veteran skuespiller Ben Johnson (She Wore a Yellow Ribbon, Rio Grande og The Last Picture Show) har indløst billet til dette trainwreck, hvor han ikke ligefrem ligner en mand som ved hvad hans motivation er for at være steget ombord. Eller så mangler han bare nogle skuespillere at arbejde sammen med eller en instruktør der guider ham i den rigtige retning.

Daniel Grodnik fik i øvrigt idéen til Terror Train om natten, og spurgte sin kone om hvad hun synes om Halloween på skinner? Hun synes det var en skrækkelig idé, og han skrev Terrible Train ned på et stykke papir. Dagen efter ændrede han titlen til Terror Train, skrev et 20 sider synopsis og solgte det samme eftermiddag. Hvor vanskelig kan det være?

Roger Spottiswoode der i mod er så pinlig berørt over sin debutfilm, at han konsekvens nægter at lade sig interview omkring den. Det kan man jo spekulere lidt over, når nu manden både har Stop! Or My Mom Will Shoot og Turner & Hooch på CV'et, for ikke at glemme Bond stinkeren Tomorrow Never Dies.

Køb billet til Terror Train for Jamie Lee Curtis selskab eller John Alcotts smukke fortografering og er du ikke fan af en af de to, så smid i steder Jullerup Færgeby på dvd-afspilleren. Der er mere gys at finde, når Anton revner sine bukser.




Terror Train 1980
Instruktør: Roger Spottiswoode
Manuskript: T.Y. Drake
Fotograf: John Alcott
Medvirkende: Jamie Lee Curtis, Ben Johnson
Hart Bochner, David Copperfield, Sandee Currie

IMDB 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar