tirsdag den 2. december 2014

Underworld


Anmeldt Af Jes Beier


Et team af undervands minearbejdere finder vraget af et sovjetisk fragtskib, der ser ud til at være gået ned under mystiske omstændigheder. Da dykkerne vender hjem til deres egen base er de fuldstændig ubevidste om, at de har slæbt noget dødsensfarligt med sig. En organisme, der begynder at angribe arbejderne en efter en. Der går ikke lang tid før vores helte er fanget under vandet, sammen med et frådende monster, ude af stand til at få hjælp fra overfalden.



Til trods for et flot cast formår Cosmatos, der iøvrigt var en meget svingende instruktør (var der nogen der sagde Cobra og The Cassandra Crossing i samme sætning?), at smide det meste overbord, selvom han i udgangspunktet har en del at arbejde med. For selvom effekterne viser deres alder, så er der ingen undskyldning for ikke at involvere sit publikum i en elementært spændende historie om en gruppe undervandsfolk, der finder vraget af et russisk skiv og selvfølgelig skal udforske det. Uheldigvis slæber de en mystisk organisme ombord som viser sig at bore sig ind i deres DNA og så er Fanden løs i Laksegade. 


Det kunne der være kommet en rigtig neglebider ud af, men alle spiller så lidenskabsløst og Cosmatos udviser stort set ingen entusiasme over for sin film, så resultatet bliver grumset og lunkent. Hverken dialog eller setpieces gør derfor noget varigt indtryk og man sidder tilbage og ærger sig noget over de spildte muligheder. Besætningen, som man jo skulle holde med, er så uinteressant et persongalleri, at man ikke er optaget af om de lever eller dør -

 
Amanda Pays i brusebad med bh og trusser.
heller ikke pigerne, som i øvrigt beholder både trusser og BH på. At nogen kan nænne det?! I modsætning til "Alien" og "The Abyss", nogle af de film som den så skamløst prøver at gnide sig op ad, formår "Levianthan" kun at sende et par fordringsløse prutter op til overfladen. Klimakset til sidst er usædvanligt skidt håndteret og trækker bundproppen definitivt ud af fartøjet. Øv, for chancen for en spændende film var ellers til stede





Leviathan 1989
Instruktør: George P. Cosmatos
Manuskript: David Webb Peoples
Fotograf: Alex Thomson
Medvirkende: Peter Weller, Richard Crenna
Amanda PaysDaniel Stern, Ernie Hudson

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar