lørdag den 20. december 2014

Vive la France



Anmeldt af: Søren Nielsen

Nu står det jo ikke nedfældet i de internationale filmkonventioner, at fordi en genrefilm er lavet i et land uden for US of A, ja så skal der også sættets et nationalt fingeraftryk på den. Når det så er sagt, vil det være unaturligt ikke at spejde efter en eller anden form for national identitet som kunne skubbe eller vinkle genren i en anden retning end de mange amerikanske forløbere. Det er i hvert fald sådan med zombie film, at de i de seneste år har spredt sig som en virus ud over den ganske verden og ikke mindst Europa, hvor både England, Spanien og her med La Horde også Frankrig gerne vil lege med og byde de døde op til dans.


Lykkedes det så for La Horde at kreere en særlig fransk afart, eller ny afstikker af zombie genren? Nej, det gør det ikke. På ingen måde. Ud over at personerne taler…ja, fransk er alt ved det gamle. Det kunne sådan set også være let tilgiveligt, var La Horde så bare en god film. Det er den så heller ikke. Den er til gengæld ligegyldig. Vanskelig at hidse sig op over, hverken i positiv eller negativ retning og det er sjældent et sundhedstegn. Min partner in crime denne aften faldt faktisk i søvn. Sjældent godt tegn for en zombiefiilm.

Historien er ganske universal. En flok betjente beslutter sig for at tage loven i egne hænder og hævne en kollega, som en narkobande har dræbt. De holder til i en faldefærdig og udtjent boligblok i et af de områder i Paris, hvor du ikke lufter hunden efter solnedgang. Missionen går dog grueligt galt og snart er betjentene døde, hårdt såret eller taget til fange. Langt værre skal det dog blive, da det hurtig viser sig, at bygningen også huser en flok temmelig aggressive og sejlivet zombier. Nu må vores to grupper slå sig sammen i bestræbelserne på at overleve og finde en vej ud. 


Desværre er franske La Horde en dødssejler fra start. Filmen har et så gennemført usympatisk persongalleri, at det vil kræve en overmenneskelig styrke at fremelske den mindste sympati for om nogle af personer slipper levende ud eller bliver zombie Happy Meals. Der ud over irriteres man hurtigt over små detaljer i den ellers ukomplicerede historie. F.eks. at situationen går fra at være normal, til at Paris står i flammer og der er tusindvis af zombier over alt på mindre end en halv time. Og ikke en levende sjæl før politiaktionen, havde så meget som hørt ordet zombie og endnu mindre epidemi.

Som i de fleste zombiefilm følger vi i La Horde en lille gruppe og deres fælles kamp for overlevelse. Både mod zombierne, men i lige så høj grad mod hinanden. 

Her er modsætningerne og konflikten allerede trukket skarpt op fra første sekund, da gruppens modsætningsforhold i politi og narkoforbrydere er ganske åbenlyse. Filmens to instruktører Yannick Dahan og Benjamin Rocher prøver på klassisk vis at vise os, at der er godt og ondt på begge side og undlader selvfølgelig heller ikke den obligatoriske scene, hvor spørgsmålet stilles: Hvem er virkelighedens monstre? De døde som intet valg har, men reagerer instinktivt. Eller os, de levende, som stadig har valget om vi vil være menneske eller monster. I La Horde kommer det til udtryk i scene med en kvindelig ”hjælpeløs” zombie, som en del af gruppen finder øh....lækker.


Snakker vi zombiefilm, er en vigtig ingrediens selvfølgelig det rent visuelle. Her er der heller intet nyt under solen. Der er masser af guns og testosteron i La Horde. Desværre er det hele bare uhyggeligt kedelig afviklet. De to instruktører formår aldrig på samme måde som i The Raid eller Dredd at implantere højhuset som en del af handlingen som klaustrofobisk dødsfælde. Vores gruppes jagt på en vej ud, de indre stridigheder og alliancer på tværs af grupperne forbliver på samme måde helt på flade fødder. Også er antallet af zombier og kulissens potentiale jo helt ligegyldigt. På et punkt skiller La Horde sig dog ud. Aldrig tidligere har jeg set så meget nærkamp med zombier i en film før. Her får zombierne rent ud sagt tæsk. Mavepumpere, brækket knogler og skaller i et væk er øverst på menuen. Det ændrer dog ikke på det samlede indtryk, at dette franske zombie udbrud forbliver en lunken parentes i genren.




La Horde 2009
Instruktør: Yannick Dahan & Benjamin Rocher
Manuskript: Arnaud Bordas & Yannick Dahan
Fotograf: Julien Meurice
Medvirkende: Claude Perron, Jean-Pierre Martins
Eriq Ebouaney, Jo Prestia

IMDB




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar