Bjørnebanden

Anmeldt af Søren Nielsen

Animal horror eller Man vs Nature er en subgenre som langt oftere ender med at galpe som en lille køter parkeret i regnvejr foran fakta frem for et glubsk tandsæt i strubehovedet.  Listen er lang med alverdens dyr der af den ene eller anden årsag vender sig mod os, og kræver payback. Og ja, det er som regel vores egen skyld. Enten knepper vi naturen i røven, hvor dumping af radioaktivaffald altid er et hit. Fælder regnskoven eller på anden måde byder op til en dans som vi på ingen måde kender trinene til. Med andre ord: Det er en genre som kræver din tålmodighed, leder du efter perlerne. Men omvendt ofte underholder - hvis ikke frivilligt, så ufrivilligt. Toppen af poppen er selvfølgelig Jaws, The Birds, An American Werewolf in London og Planet of the Apes. Af andre indspark bør og skal nævnes: The Fly, The Ghost and the Darkness, Grizzly, Alligator, Them!, Piranha, King Kong, Long Weekend, Day of the Animals og Cujo. Og i det humoristiske hjørne: Tremors, Gremlins, Eight Legged Freaks, Reptilicus og Piranha 2. 

  

Into the Grizzly Maze placerer sig i den realistiske ende af bassinet. Her er der ingen ondsindet multinational virksomhed der ser den lokale sø som et perfekt sted at slippe af med sit overskudsaffald. Der er heller ingen overdimensioneret hærmyrer eller edderkopper der marcherer mod den lokal sukkerfabrik. Vi taler der i mod en overraskende tung castet direct to video Killer Bear Movie som både har fine intentioner og elementer, men sluttelig er alt for konventionel og skitserer mere end den magter at rentegne.

James Marsden (X-Men, Superman) og Thomas Jane (Punisher, The Mist, Dreamcatcher) spiller de to brødre historien roterer omkring. Rowan (Marsden) vender hjem til sin fødeby efter en fængsel afsoning for at have skudt en mand, fordi en af hans gamle venner er forsvunden i det enorme skovområde byen er placeret i. Her konfronteres han ufrivilligt efter et barslagsmål med brormand Beckett (Jane) som er vicesheriff.

Beckett er i mellemtiden konverteret fra jæger til miljøaktivist, foran ledt af hans døvstumme kæreste. Alt det er Rowan mere eller mindre ligeglad med og vil bare finde sin forsvundne kammerat og the hell out of Dodge igen. Samtidig er byen ramt af en række blodige bjørne angreb. Og før du kan nå at sige Bjørnebanden, har Rowan reddet sin brors kærestes fra at ende som Grizzly føde. Samtidig eskalerer bjørneangrebene og Beckett må atter finde riflen frem fra skabet og begive sig ud i den enorme skov for at finde kæreste og bromand. Det gør han i selskab med den altid lækre Michaela Mcmanus som er retsmediciner og har en fortid med Rowan. Som byens pensionmodne sheriff lægger Scott Glenn et par ekstra kilo til filmens kompetente cast og bakkes solidt op af Billy Bob Thornton.

Into The Grizzly Maze er altså overraskende fint besat på skuespiller fronten og den suppleres med nogle smukke natur -og landskabsbilleder af skoven hvor hovedparten af filmen foregår. Grizzlybamsen, som er filmens sande hovedperson, er en rigtig bjørn og ikke et CGI monster. Den spilles af Bart the Bear, som er en 500 kg. tung og 2 meter og 59 cm høj brunbjørn. Det valg er med til at underbygge filmens troværdighed og gør samtidig, vi ikke rives ud af stemningen af halvbagte CGI effekter. Skuespillerne gør det alle godt. Desværre er der ikke meget screentime til Scott Glenn, men man glædes som altid når han dukker op i en rolle. Billy Bob Thornton spiller byens små excentriske Grizzly ekspert og jæger, og rollen vækker ikke så få associationer om Robert Shaws i Jaws uden selvfølgelig hverken den (altså rollen) eller filmen når Shaw og Jaws til anklerne. Der hvor filmen til gengæld fejler, er jagten og konfrontationerne mellem bjørn og mennesker. De dukker op uden opbygning og så hyppigt som maskingeværsalver. Vi bevæger os tilsyneladende rundt i et enormt skovområde og alligevel løber alle på hinanden i tide og utide som var det lørdagsbal på kroen. Personernes indre relationer er som før omtalt ridset op fra start, men bliver aldrig for alvor sat på prøve eller bragt i spil. De fungerer mere som en undskyldning. Bjørneangrebene veksler mellem spektakulær og komisk. Især udstillet i filmens klodset finale. 

  

Into the Grizzly Maze har, på trods af sin cast og smukke sceneri, et touch af tv-produktion over sig, som den har vanskelig ved at ryste af og det er synd. Den ender samtidig stilmæssigt mellem to stole, hvor den på den ene side gerne vil være en bloddryppende sag og på den anden et menneskeligt drama som en anden Bear Survival Movie The Edge fra 97’ med Anthony Hopkins og Alec Baldwin havde succes med. Filmen er instrueret af Davis Hackl, som primært har rullet sig rundt i SAW serien og så endelig fik lov at instruere nummer 5 i rækken og nu, Into the Grizzly Maze. Han bør få endnu en chance.

                                             Into the Grizzly Maze 2015 IMDB