Anmeldt af Jes Beier
Gyserfilm er
en mangeartet størrelse og selvom det oftest er de direkte chok der tiltrækker
sig størst opmærksomhed, så er det i virkeligheden det subtile, esoteriske og
atmosfæreladede gys der løber med de fleste point.
The Excorcist
er nok et af de mest fremtrædende eksempler fra den første kategori, mens film
som Don’t Look Now og The Mephisto Waltz bør fremhæves som markante værker fra
den anden. Men vi skal lidt længere tilbage i tiden for at kaste et blik på en
rigtig hyggegyser fra England, nemlig Night of the Eagle fra 1962 eller Burn,
Witch, Burn! som den også hedder.
Det er en
intelligent formet thriller om en professor i religionshistorie, der finder ud
af at hans kone har praktiseret sort magi igennem længere tid. Hvad han dog
ikke indser på grund af sin dybe skepsis og afvisning af det oversanselige er,
at hun har gjort det for at beskytte ham mod onde kræfter der vil sætte en
stopper for hans karriere på universitetet.
Konsekvent
spændende film der byder på en klassisk opbygget lag-på-lag fortælling og det
er kun enkelte steder undervejs at der er et par utilsigtede spring i plottet.
Slutningen er ganske nervepirrende for så relativt gammel en film og man føler
virkelig, at man sidder med livet i hænderne så længe det står på. Filmen kan
minde en smule om den helt igennem fremragende Night of the Creature med Dana
Andrews, men er knap så effektiv som denne. Det er begge film der deler
forestillingen om, at der er kræfter uden for hvad vi kan måle og veje som kan
gribe afgørende ind i vores liv.
Richard
Matheson var med til at skrive screenplay'et til denne film efter en roman af
Felix Leiber Jr. og en mand som Matheson vidste nok hvad han havde at gøre med.
Det var ham der skrev en del af Poe-filmene til Roger Corman og desuden var
bidragyder til Rod Serling TV-serien The Twilight Zone som om nogen må siges at
beskæftige sig med okkulte emner- bare for at nævne en smule. Med Matheson
kan man være helt sikker på at få en kompleks historie
med filosofiske betragtninger om den menneskelige eksistens og vores placering i universet. Så medmindre at man er overbevist fysikalist og ikke anerkender eksistensen af andet end hvad der kan ses og røres ved, så vil denne film rykke ved nogle vante forestillinger som så mange andre film også har gjort det. Her bliver det bare gjort lige dén tand mere originalt end man normalt ser. En film der helt naturligt hører til på hylden med okkulte gysere og voodoo-film.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar