Anmeldt af: Søren Nielsen
Der er film
der forud for sin tid også er der film der både er forud for sin tid og bliver
bedre med årene. Begge dele kan man med lidt god vilje postulere er tilfældet
med Mystery Men. Filmen om…skal vi kalde det den alternative? Superheltegruppe
kom frem da Batman filmene nåede et historisk frysepunkt med Batman & Robin
i 97’. Jæp, den-der there’s something rotten in Hollywood land, hvor Arnold
spiller Mr. Freeze og selveste George Clooney er trukker i flagermandskostumet.
Batman & Robin blev et flop på samtlige parametre. Publikum hadede den. Filmanmeldere hadede den og ja, selv skuespillerne og Warner hadede den. Filmen satte samtidig en midlertidig stopper for den ellers så succesfulde genoplivning af Batman, da Warner valgte at hive stikket og akut amputere begge Batmans vinger og der med skrinlægge fortsættelsen som ellers var ligeså sikker som amen i kirken. Selve superheltgenren fik dog med Spider-man's succes moslet en diesel dreven hjertestarter op i røven og den har pumpet løs lige siden.
Batman & Robin blev et flop på samtlige parametre. Publikum hadede den. Filmanmeldere hadede den og ja, selv skuespillerne og Warner hadede den. Filmen satte samtidig en midlertidig stopper for den ellers så succesfulde genoplivning af Batman, da Warner valgte at hive stikket og akut amputere begge Batmans vinger og der med skrinlægge fortsættelsen som ellers var ligeså sikker som amen i kirken. Selve superheltgenren fik dog med Spider-man's succes moslet en diesel dreven hjertestarter op i røven og den har pumpet løs lige siden.
Forud for
for Batman & Robin fiaskoen havde der været tre succesfulde Batman film og
biografpublikummet var måske ved at blive lidt mættede af maskede helte og
skurke. Under alle omstændigheder kan man argumentere for, at Mystery Men i 99’
ramte ned i et stort sort hul midt i mellem Batman & Robin fiaskoen og der af den
manglede fortsættelse. Det efterlod filmen i ingenmandsland og med en økonomisk sømbeslåede træskostøvle i skridtet. Mystery Men hev kun 33
millioner hjem på et 64 million budget. Den slags er der kun et ord for i
Hollywood: Dundrende fiasko!
I byen
Champion City er kriminalitet et ord du skal google for at forstå betydningen
af og det skyldes ene og alene én mands fortjeneste: Captain Amazing! Byens søn og stolthed der som en Nilfisk
superskurk støvsuger, har renset Champion City til sidste støvkorn for kriminalitet. Og her ligger
Captain Amazings største udfordring så samtidig begravet. For den kære
kaptajn har sejret sig ihjel.
Alle byens superskurke er enten dømt til livstid, sidder på dødsgangen eller er allerede grillet i stolen. Tilbage er der så blot småkriminelle bander der
hærger plejehjem og andre ligegyldigheder som knap nok kan fremprovokere et udslag
på Richter superskurk skalaen og hvad endnu værre er, har mere end vanskelig
ved at trække overskrifter. Den lunke pressedækning af Captain Amazings
”heltegerninger” tangerer en PR katastrofe når du som den kære kaptajn er sponoreret
af alt der kan kravle og gå og derfor lever af medieomtale. Situationen går fra
kritisk til katastrofal da selve Pepsi truer med at lukke for pengestrømmen.
Det skal der selvfølgelig øjeblikkeligt gøres noget ved, så Kaptajnens største
fjende, Casanova Frankenstein, et ondsindet geni som har siddet indespærret i byens
sindssygehospital de sidste 20 år, må hjælpes tilbage i bokseringen. Det søger
Kaptajnen for via sit alter ego, millionæren Lance Hunt (maskeret til ukendelighed med
et par briller) der overraskende for alle forslår, at Casanova Frankenstein benådes. Så langt
så godt. Problemet er blot, at Casanova Frankenstein er et geni og det er
Captain Amazing langt fra. Så kaptajnen bliver taget til fange og der med har
Casanova Frankenstein frit spillerum til at samle alle sine gamle allierede
(bl.a. The Disco Boys) og i der med iværksætte sin masterplan for Champion City endelige.
Mystery Men
bliver aldrig den type komedie du falder ned af stolen af grin til eller får akut
vejrtrækningsproblemer. Det betyder absolut ikke at den er umorsom. Langt
fra endda. Den er sjov i detaljen og i forlængelse der af, hjælper det naturligvis
at kende til genren. Det var der langt fra alle der gjorde tilbage i 99’ men i dag,
hvor Hollywood spytter 10 superheltefilm ud om året, kender alle fra 6 år eller 83
superhelte mytologien. I hvert fald den i Hollywood.
Skal man sammenligne Mystery Men med en andre film som i stemning, koncept og humor minder om den, så er det oplagt at kigge mod Galaxy
Quest. Her er det blot sci-fi genren der bliver taget kærligt under
behandling. Selv om begge film kan ses som en afart af spoof-genren, er det handlingen
der er katalysator for begge film og driver dem fremad og ikke som i tilfældet er med f.eks. Airplane eller
The Naked Gun, situations humor og gags.
Mystery Mens største
force er og bliver (som Galaxy Quest) den fremragende cast, deres indbyrdes relationer og ikke mindst det imponerende flotte
set-design. Især Paul Reubens (Pee Wee Herman) og William M Macy er gode.
Skarpt forfulgt af Hank Azaria, Ben Stiller og Geoffrey Rush som
Casanova Frankenstein. For på trods af deres
håbløse tilgang til konceptet som superhelte, deres manglende succes og ikke
mindst fremtoning, så tror du faktisk på de er, hvis ikke superhelte, så i det
mindste nogle der prøver at bekæmpe kriminalitet på deres egen opportunistiske
og klodset facon og ved du hvad? Det er faktisk sjovt! Synes du samtidig der er
noget genkendeligt ved filmens look, farvebrug og kulisser, så skyldes det
ironisk nok, at en del er genbrug fra…..ja, du gætter det aldrig, Batman &
Robin. Det sjove er her, at kulissen er langt mere i synk med Mystery Men’s DNA
end den var med Batman & Robin. På samme måde fremstår Arnold og Clooney
figurer samtidig betydelig mere karikerede end Mystery Mens ensemble
gør. Det kan man så tænke lidt over, mens man venter på sommeren.
Da det går op
for vores maskerede helte, at det er selveste Casanova Frankenstein der holder
byens søn indespærret i sin kælder og tillige med har grumme planer om hans
endelige, så iværksætter de selvfølgelig en storstilet befrielsesaktion som
hverken går værre eller bedre end at de selv kommer til at riste kaptajnen. Der
med er gode råd dyre, for hvem skal nu stoppe det ondsindet geni i at fuldføre
sine plan om at tvinge Champion City i knæ? Ja, det gætter du heller aldrig.
Shoveler.
Fornuftens stemme i gruppen og en af de oprindelig tre. The Shoveler har været
på krigsstien i tolv år for at holde Champion City nogenlunde fri for
kriminalitet. Dog uden den store succes. I det civile liv er han gift og har to
drenge.
Superevne:
Har en samling af skovle og er efter eget (og konens) udsagn fantastisk til at
grave.
Mr. Furious.
Anser sig selv som gruppens leder og samlingspunkt. Prøver ihærdigt at lokke
150 dollars fra de andre, så de kan få udgivet en bog om gruppens bedrifter og
der med få lidt PR som deres konkurrent Captain Amazing.
Superevne:
Som navnet antyder, er det vreden der er drivkraften for Mr. Furious og den kan
vækkes af mange ting. Engang ledte den til, at han løftede en bus og der med
reddede en masse mennesker. Eller sådan går rygtet i hvert fald.
Kendetegn: Læderoutfit, motorcykel og en pæn position modvilje og misundelse når det kommer til Captain Amazing.
The Blue Raja
er gruppens kulturhistoriske begavelse og det resultere ofte i en manglende
forståelse fra de andres side af. Bl.a. hvorfor, nu han hedder The Blue Raja,
intet blåt har på sig og når hans specialitet er at kaste med sølvtøj, hvorfor
han så kun vil kaste gafler og skeer og ikke knive?
Superevne: Har
en, hvis ikke superevne, så evne til at kaste med skeer og gafler.
Uheldigvis rammer de ikke altid hvor det er tilsigtet.
Kendetegn: Tyk påtaget engelsk dialekt og jokes, hvor der indgår spoon eller fork i. I will fork-give you. Bor hos sin mor og er vegetar. En af de oprindelig tre.
Invisible Boy
er det første nye medlem der bliver introduceret til gruppen da denne udvides.
Superevne:
Kan blive usynlig når ingen andre (inklusiv ham selv) kigger.
The Bowler er
gruppens eneste kvinde. Hun er på en hævnmission for sin far, som blev dræbt
af lederen af The Disco Boys Tony-P, da han ”faldt” ned i en elevatorskakt oven
på nogle patroner. Ifølge politiet, altså.
Superevne:
Har en magisk bowlingkugle der altid vender tilbage. I bowlingkuglen er
indstøbt kraniet af hendes far.
Kendetegn: Grønt
hår. Sort øjenmakeup. Temperamentsfuld og diskuterer ofte højlydt med sit fars
kranie.
Sphinx træder
til som gruppens åndelige vejleder og mentor og bliver hurtigt gruppens
samlingspunkt og træner (til Mr. Furious store fortrydelse).
Superevne:
Kan ødelægge pistoler ved tankens kraft.
Spleen gruppens
sorte får og til start uønsket medlem. Som medlem gør han flere ihærdige forsøg
på at score The Bowler som dog annoncerer ret tidligt, at der ikke er alkohol
nok i verden til at den mission vil lykkes. Det forhindrer dog ikke The Spleen
i fortsat at prøve.
Superevne:
The Spleen fik som teenager kastet en forbandelse i hovedet fra en emsig sigøjnerkvinde
(den evner besidder åbenbart alle sigøjnerkvinder), da han fejlagtigt beskyldte
hende for at have slået en alvorlig hørmer som han selv var ejermand til. Det
resulterede i, at hvis du trækker ham i fingeren, så kan han slå prutter med så
stor en kraft og præcision at de kan slå en voksen mand bevidstløs. Et
effektiv, men ildelugtende talent, der gør at andre holder en vis afstand.
Kendetegn.
Tvivlsom tøjsmag, rådne tænder, læsper og har ansigtet fyldt med vorter. En
bonus fra sigøjnerkonens forbandelse
Dr. Heller.
Genial videnskabsmand (det står på hans visitkort) som kun udvikler ikke
dødlige våben. Det resulterer i opfindelser som krympekanonen, som får tøj til
at krympe så man ikke kan bevæge sig og The blame gun, som starter store skænderier og beskyldninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar