torsdag den 20. november 2014

Hen til komodoen og tilbage igen





På en ellers øde Ø, ikke langt fra Hawaii, er et top-noch super hemmeligt militærforsøg løbet løbsk, med det resultat, at en komodo på størrelse med en T-Rex på bland-selv steroider er løs på øen. Forsøgets professor, hans medhjælpere og platinblonde silikone brystbombe af en datter (Glori-Anne Gilbert), landsættes for at lukke projektet ned og fjerne samtlige spor. Samtidig med operation ”clean sheet” (det hedder den ikke, det fandt jeg på) tvinges en helikopter med tre kasinorøvere på flugt og deres pilot til at nødlande på øen grundet en storm. Uviden om hvad den gemmer på af bryster og andre overraskelser.


B-film veteran Jim Wynorski (Cheerleader Massacre, Alabama Jones and the Busty Crusade) som på trods af sine "blot" 58 år, har mere end 75 film på cv'et, er også ansvarlig for denne sci-fi channel økogyser om en temmelig xl-large komodo varan. "The Curse of The Komodo" (hvor i forbandelsen lige består, bliver jeg et svar skyldig) er ren 50'er nostalgi og havde filmen været i S/H, vil den være som taget ud af genrens guldalder. Alle ingredienserne er nemlig til stede. Historien er himmelråbende tynd, men alligevel med bemærkelsesværdig god plads til plothuller. Effekterne er grinagtige og især vores gruppes gentagende konfrontationer med komodoen hvis taktiks sans synes at begrænse sig til altid at stå helt stille for at blive skudt på. Så knurrer lidt og afslutningsvis vende sig omkring og vralte væk, er meget lidt overbevisende. 

 
I det hele taget mangler filmen den dynamik og portion af naiv charme, der kunne have reddet den i land som en lille ”bad taste” guilty pleasue. Nu ender det hele desværre som en gang små-kedelig dagsgammel råkostsalat og det er små-trist, når man nu mest af alt havde lysten til at sætte tænderne i en T-bone steak. Roserne der skal uddeles går til Glori-Anne Gilbert for lysten til at smide toppen og bade i en meget lidt tiltalende sø. Det er den slags uselviske handlinger hverdagens helte er støbt af. Det er i øvrigt ikke den enste gang  hun har udvist bemærkelsesvis stort mod. Hun stod igen overfor ikke bare et, men to af disse hormonelt forstyrrede uhyre året efter i Komodo vs. Cobra. Desuden har hun medvirket i perler som: The Witches of Breastwick og House on Hooter Hill.



Curse of the Komodo 2004
Instruktør: Jim Wynorski
Manuskript: Steve Latshaw
Fotograf: Andrea V. Rossotto
Medvirkende: Tim Abell, Melissa Brasselle, 
Glori-Anne Gilbert, Gail Harris, Paul Logan

IMDB 

1 kommentar: