Movie Madness: Well...almost Expendables!

Anmeldt af Søren Nielsen

Tredje epos om det grå actionguld ( Stallone 68, Arnold 67, Ford 72, Dolph 57, Gibson 58, Banderas 54, Snipes 52) er samtidig seriens svageste udspil.

Det positive: Skal jeg fremhæve plusserne i regnskabet først (det er hurtig overstået), så må det være at Snipes er tilbage. Han er et kærkomment pust og virker langt fra hverken bleg eller rusten, selv om han har tilbragt tre år i skyggen. Der ud over er åbningsscenen og finalen faktisk ganske godt skruet sammen, det har man lidt en tendens til at glemme på baggrund af den søvndyssende midterdel. Mere om den senere. Finalen har nogle fede stunts her og der og det rykker den fra at være en katastrofe til en...ja...mindre katastrofe. Umiddelbart springer motorcykel hoppet og Sylvesters fald fra en etage til den næste, da han bliver beskudt, i øjnene. Men generelt er der en god energi. Den skulle så bare have haft en i røven og fuel nok på tanken til de to timer + filmen slæber sig over.

Det negative: Vi der er vokset op dette ensemble, går ikke i biografen eller smider dvd-skiven i afspilleren for at se en film hvor halvdelen af tiden går med at samle en ny og ukendt mælketand cast som end ikke var født da Commando og Cobra havde premiere. Hvem prøver du at please her Sly? Photoshop modellerne der er det nye Expendables team gider vi gamle røvhuller ikke at glo på og de der gør, er så unge, at de alligevel ikke ser film med en flok oldinge der leger røver og soldater. Og som om det ikke var nok, så bliver de smukke unge mennesker Gud-hjælpe-mig også hevet med på en mission, medens den gamle garde så pænt kan stå og se til på sidelinjen som en flok handlings lammet retarderet second rate indskiftningspillere.

Os der ser det her lort, gør det med en tyk klump af sirup-action nostalgi i halsrøret og gør det ene og alene for at nyde Arnold udgyde maskingeværsalver og onliners som GÆT TU DA CHÅPPER! Snipes skærer halsen over på schumbags og Stallone mumle om kap med Dolph. Filmseriens titel er The Expendables skulle en eller anden have misset det, og hvad handler 3’eren så om? At Sly udskifter sin garde af motherfuckerskillkillers fordi missionen er for……farlig? M’kay! Hvad var det serien hed igen? E-X-P-E-N-D-A-B-L-E-S. I det hele taget er den midterste del endnu mere dræbende for filmens pacing end alle disse høj profilerede lejesoldater er til sammen. Der er ca. lige så meget fremdrift i den del, som en snebold der triller op ad bakke (indsæt lyd af knirkende trillebør fra 1800 tallet).

Skurkerolle lotteriet er denne gang faldet ud til fordel for Mr. Lethal Weapon. Og på samme måde som med Snipes, vækker det varme minder at se Mad Mel tilbage med et automatvåben mellem hænderne. Mel spiller sin rolle til kanten og lidt over.

Og ved I hvad børnlille? sådan skal den skæres. Expendables er om noget klichéernes holdeplads, det er dét hele serien bygger på og har sin berettigelse i. Gamle action ikoner der har kappes hele karrieren igennem om hvem der har den største….gunnar og kan slå flest ihjel på kortest tid. Tilsat den sprødeste replik. De ville alle, var der tvungen pensionsalder i Hollywoodland, være naboer i et hyggeligt bungalow kompleks i Miami. I say, give them hell Mel! Harrison Ford ligner til gengæld hvad han er, en mand i 70’erne. At han, Lucas og Spielberg seriøst overvejer en Indy 5 efterlader en med så mange søvnløse nætter, at det gør Elefantmanden taknemmelig for de par minutter han får på øjet.

Når jeg så alligevel ikke kan blive sådan rigtig vred-vred på EX-3, på trods af det whitout a doubt er en 1. klasses røvfilm, så skyldes det selvfølgelig, at lige meget hvor elendigt og kunstigt det hele er, så er det stadig action guderne fra min ungdom der nu fletter fingre og drikker en øl sammen. Jeg kan faktisk, når jeg lukker øjnene, forestille mig dem stå sådan for real og hygge sig på den-der bar, mens de sutter på en Bud og udveksle løgnhistorier og sammenligner bankbøger. Nu kan vi så blot vente på Rambo 5 og the final (altid et ord der kan få mig til at smile når det associeres med Hollywood) chapter i John J. Rambo’s utrættelig one-man-army krig. Denne gang mod Taco bandidos'er. Er den blot halvt så blodig og badass agtig som den overraksende no bullshit 4’er var, ja så er vi in for a treat og meget er tilgivet. Give them hell John!