mandag den 10. november 2014

The Two Ring Circus



Anmeldt af Søren Nielsen


Forestil dig 70’erne og det lidt slidte, grynede og gullige semibiografiske look fra The Texas Chainsaw Massacre. Den støvede Nevada ørken hvor varmedisen flimrer for øjnene. Underlægningsmusikken er fluernes summen om hovedet på dig som Jupiters bælte og der er ikke skyggen af liv eller beboelse så langt øjet rækker. Tilsæt så tre lækre sild i et gammelt vrag af en bil på vej til Las Vegas for at forfølge en karriere som Showgirls. Et pitstop på en tankstation i ingenmandsland. To skumle fyre. Pigerne som vælger at skyde genvej (naturligvis) igennem ørkenen og bilen som (endnu mere naturligvis) bryder sammen.

En venlig fremmede ud af det blå, som tilbyder dem et lift hjem til sit hus, hvor de kan overnatte. Ved huset har han en lade, men det er ikke Jens Hansens bondegård vi taler om her. Laden har nemlig hverken halm, hø, grise eller køer at byde på. Der imod består besætningen af smukke hjælpeløse kvinder. Unge kvinder som er lænket til pæle i laden, når de altså ikke lige piskes eller tvinges til at optræde som dyr i hans temmelig bizarre cirkus forestilling. Med andre ord; Velkommen USA svar på Cirkus Benneweis i The Barn of the Naked Dead aka. Nightmare Circus eller Terror Circus.

 
Well, kært barn har mange navne, lige børn leger bedst, men skæve har det sjovere også går det alligevel galt. Og ikke galt-galt på den gode måde. Filmen har ellers i legendariske Andrew Prine i føretrøjen, som både ligner et fuldgyldigt medlem af Steppenwolf og er en vaskeægte amerikansk drive in superstjerne af b-film (Crypt of the Living Dead, Centefold Girls, The Town the Dreaded Sundown, Grizzly) ingredienserne til at kunne være blevet en seriøs konkurrent til Tobe Hoopers bud på verdens mest dysfunktionelle familie. 

I The Barn of the Naked Dead er farmand nemlig placeret i et skur ved siden af laden, da han er ramt af en temmelig kraftig mutation forsaget af det lokale a-kraftværk og begge film er fra det herrens år 1974. Her stopper sammenfaldene så også. For du sidder desværre hurtigt med fornemmelsen, at dette er de spildte muligheders holdeplads. Det foruroligende faktum er nemlig, at både naked og dead skal man kigge i filmens titlen for at få øje på – sådan for alvor. Der er ca. 30 sekunder nudity da pigerne i en pæn skudt fra siden scene vasker sig. Blink and you’ll miss it!


Død er der heller ikke meget af, vi skal faktisk langt hen i filmen, før der er andet og andre end fluerne der mister livet af kedsomhed. Ud over naturligvis tiden som du aldrig får igen. Prine som spiller the mad hatter aka. The Cirkus Ringmaster, har en tvivlsom belønning i form af at smøre pigerne ind i blod, adlyder de ikke ham og pisken. Hvor efter han lukker dem ud i solskinnet og friheden, så hans vilde dyr både kan få lidt motion og aftensmad. Hvor lovende det så end lyder på skrift, så har vi alt i alt med en

skuffende oplevelse af gøre som ellers havde alle mulighederne for at træde op i segmentet af møg beskidt low budget 70’er klassiker. Filmen er i øvrigt instrueret af Alan Rudolph som havde fingrene i John Waters favoritten Divne i neo-noir filmen Trouble in Mind (85’) og desuden stod bag thrilleren Mortal Thoughts fra 91’ med eks. Williserne Bruce og Demi.




 
The Barn of the Naked Dead 1974
Instruktør: Alan Rudolph
Manuskript: Jerald Cormier & Roman Valenti
Fotograf: E. Lynn
Medvirkende: Andrew Prine, Manuela Thiess,
Sherry Alberoni, Gyl Roland, Sheila Bromley

Ingen kommentarer:

Send en kommentar