Master of the Puppets

Anmeldt af Jesper Ørsted

Ligesom næsten alle andre ikoniske og succesfulde gysere er blevet geninspillet, så er Maniac (1980) det også. Sleaze-slasheren over dem alle: Pornoinstruktøren William Lustig slog dengang pjalterne sammen med Joe Spinell, der både leverede manuset og den formidable præstation som seriemorderen Frank Zito og flere af mordofrene blev spillet af pornoskuespillerinder og de makabre splateffekter stod Tom Savini for.

Dennegang hedder instruktøren Franck Khalfoun og er fransk. Manusforfatteren er for én af dems vedkommende Alexandre Aja, som er instruktør af grusomme sager som Haute Tension (2003) og The Hills Have Eyes (2006) remake. Så spørgsmålet er: Hvor god er så dette remake? Svaret er særdeles god. Elejah Wood kan sandelig mere end at spille hobby-hobbit - han er virkelig god og troværdig som seriemorderen Frank. 

Frank har en butik, hvor han restaurerer mannequiner, men i baglokalet bor han og her sømmer han blodige skalpe fra sine ofre, giver dem ofrets tøj og ringe på og går så langt som til at give en mannequin en ring i læben som hans offer. De blodige skalpe tiltrækker så mange fluer, at insektsprayen flittigt må i brug. Han curbcrawler downtown og følger efter en pige i undergrundsbanen i jagten på ofre og en stor jagtkniv og ragekniv er Franks morderiske redskaber. Ind i filmen kommer så Anna, den kvindelige hovedperson, som kun var staffage i den oprindelige Maniac. Her kommer der kød på: Hun spilles af den yderst talentfulde franske skuespillernde Nora Arnezeder og giver sin rolle en dybde og indlevelse som den oprindelige Anna slet ikke havde. 

Men filmen er ikke en slimet, sleazy grindhouseproduktion som 1980 udgaven: Det er en "italiener". Mere gialloagtig end noget italienerne selv har produceret i årtier. Det er mere Dario Argento end det er William Lustig, det er handheld POW, Frank Zito ses kun, når han ser sig selv i spejlet. 

Det er voldsomme farver, det er flash og trash. Maniac har holdt flyttedag fra The Big Apple til LA, hvor Frank lider af migræner, svimmelhedsanfald og hallucinationer. Sex er her lig mordlyst og da Frank møder en date fra et datingsite ender blowjow med kværkning i en lejlighed med retro-grammofon. Ofret Lucie spilles af den lækre Megan Duffy.  

Frank har en voldsom moderbinding og i flashbacks ser han moderen bolle en masse mænd, bl.a op af en pille på åben gade. Anna kan bruge Franks mannequiner til en fernisering, der ligner noget fra Heartbreakers (1984). Frank bliver antaget for at være en af Annas homovenner af en sort mand på toilettet. Frank går i biografen med Anna for at se Das Cabinet der Dr. Caligari og ser sig selv i en nøglescene i filmen med sig selv i Werner Krauss' rolle som Dr. Caligari i færd ved at begå mord på Anna i en hallucination. 

Der er kælet for billederne i filmen og den er lavet af folk der har set Dario Argento. Et mord har visuelt stort sammenfald med et i Central Park i Inferno (1980), men den meget grusomme, sleazy shockvalue i Maniac (1980) genfinder man ikke her, den er unik, det er en ganske anden film Franck Khalfoun har lavet her og den er fremragende.

Den uklippede version spiller 88:50 min (længde for: NTSC/Blu-Ray/Film). Der er andre, kortere (læs: censurerede) versioner ude.

Maniac 2012

Instruktør: Franck Khalfoun

Manuskript: Alexandre Aja & Grégory Levasseur

Fotograf: Maxime Alexandre

Medvirkende: Elijah Wood, Nora Arnezeder, 

America Olivo, Liane Balaban, Genevieve Alexandra

IMDB