Brønden og Pendulet

Anmeldt af Jesper Ørsted

 

Elizabeth bror kommer på besøg på det gamle slot og erfarer, at hans søster er død af en mystisk blodsygdom. Men det hvisker og spøger, er Elizabeth rigtigt død og er det hendes spøgelse, eller blev hun levende begravet. 

Manden, Nicolas, har sådan et hyggeligt lille slot, med en torturkælder, hvor hans far udøvede inkvisitionens gerninger. Elizabeth ligger også begravet bag en mur i kælderen. Der er løngange, rotter spindelvæv og knirkende døre. Men i de første 70 min af filmens 80 min spilletid bliver det altså ved hvisken og knirken. 





Roger Corman får meget ud af lidt og bruger pengene på det indendørs set. Udenfra er slottet en mattepainting og virker ikke voldsomt overbevisende. Der er knald på farverne og fotograferingen er flot. Finalen, de sidste 10 min, får vi den dejlige Barbara Steele at se og pendulet i funktion og en manisk Vincent Price i inkvisitionsornat og der er knald på liggehønen! 

Alt i alt en lidt langtrukken sag på et meget magert budget uden meget bid i. Jeg fandt mit gamle Interpresse tegneseriealbum med GRUs Edger Allen Poe historier frem. Den første historie dér er netop Brønden og pendulet. Den er en hel del saftiger end filmen fra 1961.

 

The Pit and the Pendulum 1961

Instruktør: Roger Corman

Manuskript: Richard Matheson & Edgar Allan Poe

Fotograf: Floyd Crosby

Medvirkende: Vincent Price, Babara Steele,  

John Kerr, Luana Anders

IMDB