Anmeldt af Jesper Ørsted
En af de mest succesfulde hongkong produktioner nogensinde, er, A Chinese Ghost Story (Sien nui yau wan). Den har fået 2 sequels og en remake fra 2011. Historien drejer sig om en ludfattig skatteopkræver Ling Choi San (Leslie Cheung), der kommer til en afsides egn af Kina i for mange hundrede år siden. Her overnatter han i det forladte og hjemsøgte Lan Ro tempel. Den skæggede sværdkæmper Yin (Ma Wu), der udkæmper drabelige sværdueller med de lokale dæmoner om natten. En kvindes sangstemme akkompagneret til tonerne af en lut lokker Ling ud af templet, hvor han møder den æteriske skønhed Tsu-hsien Wang (Joey Wang, Taiwanesisk fotomodel). Hun er et spøgelse, men har ingen fred. Under kontrol af en ond træ dæmon lokker hun unge mænd i dæmonens fælde. Dæmonen suger så al livskraft ud af dem. Men hun skal bortgiftes til Mørkets Fyrste om 3 dage, hvilket Ling vil forhindre.
En visuel tour de force med masser af flotte special effects, akkompagneret af Romeo Díaz og James Wongs utrolig flotte score, der blander klassik kinesisk og vestlig musik. Det var så godt, at det blev genbrugt i remaken fra 2011. Filmen byder på alt fra drabelige kampe til virkeligt smuk romance mellem Ling og Tsu-hsien og iøvrigt er filmen blevet tilført en god portion humor. Af fuldstændigt uransagelige årsager har filmen hverken haft bio eller videopremiere i Danmark. Et uomgængeligt mesterværk fra Hong Kong og af de 10 film til en øde ø.
A Chinese Ghost Story 1987
Instruktør: Siu-Tung Ching
Manuskript: Gai ChiYuen & Songling Pu
Fotograf: Yongheng Huang m.fl.
Medvirkende: Leslie Cheung, Joey Wang,
Ma Wu, Wai Lam, Zhilun Xue
Ingen kommentarer:
Send en kommentar