Anmeldt af Monkeyman
Jeg vil gerne
indrømme at jeg nogle gang bliver lidt blød i knæene når vi taler om
Slasher-film, også selvom mange af dem har gentagelig historie der kun handler
om en gal morder som går løs en gruppe hashrygende-festliganlagte mennesker med
en tendens til hede sidespring!
Og
"Slaughter High" er bestemt ingen undtagelse! Det er en britisk film,
med stortset britiske skuespillere som spiller amerikanske High
School-studerende, der elsker at drille kemi-nørden Marty. Men en dag får
drilleriet alvorlig konsekvenser da Marty kommer slem til skade!
10 år går og
kommer, og der er budt til gammel elevfest på den nu forladte High School, der
bringer gamle minder frem og masser af fjas og pjat! Men det varer ikke lang
tid før at gæsterne opdager at de er blevet lokket i en drabelig fælde... for
Marty er tilbage, og han er virkelig sulten efter hævn!
Ja, mere
simpelt kan det ikke blive, og man kunne fristets til at sige at
"Slaughter High" blot er en gentagelse af "Terror Train"
(1980) med Jamie Lee Curtis, hvor plottet blot foregår på en nedlagt skole og
ikke et tog.
Denne påstand
er der måske noget om og ja, indrømmet, filmen er på ingen måder fremragende eller original og du vil kunne finde mange ting at pege fingre af, såsom skuespillernes alder
der måske lige er en tand for høj.... altså prøv at se hovedrolleindehaveren Carol
Munro, som er en gammel James Bond-pige (The Spy Who Loved Me) og som også kan
ses i kult slasheren "Maniac" hun var 36 år på daværende tidspunkt... og
det er mere end tydeligt. Men pyt pyt hun ser laber ud alligevel!
Hvad "Slaughter High" taber på den konto vinder den til gengæld tilbge og mere til på charme og underholdning! For er du
mongollos-GAL det her er sjov slasher... ja, faktisk kunne den til tider godt
ha' været anset som en TROMA-film -undskyld til dem påforhånd der ikke ved
hvad jeg mener (Troma har bl.a The Toxic Avenger og Surf Nazi Must Die! på samvittigheden -Red.)
Den er
fyldt til bristepunktet med WHAT THE FUCK-elemeter, der skaber en mellemting i
mellem hovedkløen og latterbrøl. Skuespillet er herlig overspillet,
karaktererne tager fantastisk mange latterlig valg og visse dødscener er
helt uforglemmelige kun sublimt overgået af Ryan Nicholsons "Gutterballs"
(2008) og andre laaangt ude slashers!
Min
yndlingsscene er helt klart hvor morderen Marty, har strømført en seng, som et
elskende par bruger, det udløser så et dødsknald der måske hverken før eller siden er overgået
i filmhistorien! Bazinga!
Musikken er
lavet af Harry Manfredini, der mest er kendt for at ha' lavet soundtracks til
de fleste "Fredag den 13." film, og hans soundtrack til dette værk ligger sig tæt op ad før nævte film-franchise.
Alt i alt, er
dette ikke din perfekte slasherfilm, men den er sjov, spøjs, latterlig, makaber
og underholdende nok til at jeg i sidste ende måtte overgive mig helt og
holdent til denne engelsk/amerikanske High School reunion! Jeg kan ikke garantere du vil finde den lige så underholdene som jeg gjorde... men jeg var solgt :-)
Slaughter High 1986
Instruktør: George Dugdale & Mark Ezra & Peter Litten
Manuskript: George Dugdale & Mark Ezra & Peter Litten
Fotograf: Alan Pudney
Medvirkende: Caroline Munro, Simon Scuddamore,
Donna Yeager, Gary Martin, Billy Hartman
Ingen kommentarer:
Send en kommentar