Anmeldt af: Søren Nielsen
I Am
Legend er løsligt baseret på Richard Mathesons bog af samme navn om den
'sidste' mand på jorden Robert Neville. Det er dog langt fra første gang, at
Mathesons bog har inspireret filmverden. I 64’ spillede Vincent Price den
sidste mand på jorden og i 71’ havde Charlton Heston overtaget stafetten og nu
er han så blevet sort i skikkelse af Will Smith som videnskabsmanden og officeren, der er den
sidste overlevende i New York City.
Der hvor I Am
Legend scorer sine point, er på den imponerende og skamløse flotte scenografi. Den forfaldne arkitektur. De menneske tomme gader og butikker. Tilgroede veje og døde neonskilte. Skylinen der før stod som et lysende monument over menneskets formåen og uovervindlighed, står nu som kæmpemæssige gravsten. Billederne forfører os og trækker os ind i illusionen om millionbyen hvis puls blev slukket og hvor Smith er eneste overlevende.Vi tror på New York er forladt. Det er forførrelsen kunst i sin smukkeste udgave.
Desværre er
der ikke lagt samme arbejdsindsats i mutanterne. De er ren CGI og enten har det
været småt med penge på kistebunden, da de endelig kom til dem, eller så er der
bare sjusket, for overbevisende er de i hvert fald ikke. Det samme kan siges om hjortene der nu har indtaget Times Square. Hvorfor man i øvrigt
har valgt løsningen at benytte GCI forstår jeg simpelthen ikke. Det ville have
virket betydelig stærkere med skuespillere. Ikke mindst set i det lys, at
de netop er muterede mennesker og ikke aliens, eller en tredje livsform, men mennesker i et nyt stadie.
Filmen ligger
et godt stykke fra Richard Mathesons bog og det gør den overraskende nok ikke i sin mere forenkelt tilgang til historien. Her er der for alvor skævet til at penge skal tjenes ind igen
og alle gerne skulle kunne følge handlingen helt til dørs. Her i ligger et af filmens fundementale problem så
også begravet, at den forbliver i den samme rille, den evner aldrig at skifte gear. Du forventer
hele tiden at det sker, at nu træder vi et trin op og at der må være mere på menuen, men
nej. I Am Legend mister modet og svigter sit oplæg og vil hellere være en big budget Hollywood zombie film og de er med al respekt lavet bedre før og for langt mindre.
Starten er
bedst hvor vi følger Nevilles hverdag og hans forsøg på ikke at miste forstanden ved at opretholde dagligdagsaktiviteter, hvor han bl.a. lejer dvd'er mens han flirte med en mannequindukke i butikken og "konverserer" med ekspedienten og de andre kunder som også er af plastic. Vi følger desuden ham rundt i byen som tourguide, hvor han præsenterer os for hvordan dommedag ser ud i New York perspektiv - ganske imponerende. Her efter går alt i stå og filmen synker hen i sentimental
pladder, overtrukken med den sædvanlige ret troende amerikanske chokolade pointe om at
miste familie og tro for så finde den igen og at vi ikke skal pille ved
hvad gud har skabt. I hvert fald ikke uden at sige undskyld bagefter. Smith, som filmens
hovedperson, gør det godt i sit oneman show, men bliver som historien ladt i stikken i anden halvdel.
I am B-A-D CGI!....ah shut up, i have to look at you! |
Det er som
tidligere nævnt ikke første gang at Richard Mathesons historie filmatiseres og
andre film har da også skævet til den fascinerende historie og tanke. Bl.a.
Romeros Zombie klassiker Night of the Living Dead og i det mere humoristiske segment, juleklassikeren Home
Alone samt Stephen Kings The Stand som i endnu højere grad har
et religiøs touch ind over. I 1997 var det faktisk meningen at bogen skulle have
været filmatiseret af Ridley Scott med Arnold i hovedrollen, men stikket blev
trukket da budgettet rundede de 100.000.000 $. Øv!
I Am Legend 2007
Instruktør: Francis Lawrence
Manuskript: Mark Protosevich & Akiva Goldsman
Fotograf : Anderew Lesnie
Medvirkende: Will Smith, Alice Braga,
Charlie Tahan, Salli Richardson-Withfield
Ingen kommentarer:
Send en kommentar