George & Kathy Lutz og deres sammenbragte familie af fem børn (tre af dem fra
Kathy’s tidligere ægteskab) gør
deres livs røverkøb, da de en dag snubler over et stort gammel hus på Long
Island, New York. Det unge par tør knap nok tro deres egne øjne, da denne kasse
sælges for stort set ingenting. Der må ligge noget bag? Desværre, det gør der så
ikke. Slut prut finale....Ah just kiddin'
Huset på 112
Ocean Avenue har nemlig været vidne til et frygtelig familieopgør hvor Ronald Joseph "Butch" DeFero Jr. i 1974 skød og dræbte sine forældre og fire søskende. Denne
hændelse og Jay Anson's bestseller
novel The Amityville Horror lægger
til grund for filmen af samme navn.
Det gik
nemlig hverken værre eller bedre end at familiens Lutz røverkøb, blev deres livs fejltagelse....eller gjorde det? I
de kun 28 dage familien boede i deres drømmehus, oplevede de en række mystiske
og uforklarlige hændelser, som til dels kunne kobles op på den forklaringen som Ronald var kommet med som baggrunden for morderne på sin familie: Huset er besat
og det talte til ham. At Ronald var stærkt påvirket af kokain og alkohol og led
af en psykisk forstyrrelse kan tænkes at have spillet en eller anden form for rolle. Or what?
 |
| DeFreo familien |
Lutz familien oplevede bl.a. i løbet af de 28 dage, at blive invaderet af hundredevis fluer - midt om vinteren. Der løb grøn slim ned af
væggene.
Sengene hoppede op og ned og en dæmonisk
gris (du læste rigtigt - gris!) ved navn Jodie blev venner med familiens datter.
The Amityville Horror er endnu en by the numbers Haunted
House fortælling, dog med det ikke uvæsenlige twist, at denne gang ligger huset
ikke på en klippeafsats eller langt, langt ude på bøhlandet. Men midt på selve
Long Island, New York - og du kan opsøge det den dag i dag. Det spændende oplæg ændrer dog ikke på at filmen er cirkulær og en laaangtrukken gaber som ikke har ret meget
at byde op til dans med når først klaveret spiller. Hverken for de levende
eller døde. Faktum er nemlig, at virkeligheden endnu engang overgår fantasien og det
ikke på noget tidspunkt lykkes at akkumulere de voldsomme og mystiske begivenheder
som huset har lagt kulisse til på en måde som bare tilnærmelsesvis matcher de
'virkelige' begivenheder.
Det skyldes
flere faktorer. En er, at filmens hovedperson og familiens overhoved spillet af
James Brolin, leverer en søvndyssende
og uinspireret karikatur af Geroge Lutz, hvor faktisk kun hans frisure
syntes at ændre sig i takt med hans besættelse tager til. Hans kone Kathy (Maggot Kidde, Supermans storrygende veninde) gør hvad hun kan, men kæmper
forgæves mod overmagten i form af dårlig instruktion, dialog og et elendigt
manuskript. Og ikke at forglemme, et mere end besynderlig tøjvalg. Helt galt
går det dog for ellers solide Rod
Steiger som lægger krop og stemme til den lokale præst, som skal prøve at
lappe hullerne for familien Lutz og
deres huskøb med vievand og bønner, nu da Jem & Fix har meldt sig ud af kampen. Steiger skriver uden at blinke,
side 1-9 i kunsten at overspille.
Oven i hatten evner filmens dirigent Stuart Rosenberg, som ellers er manden bag den fremragende Cool Hand Luke,
på intet som helst tidspunkt at mixe hverken scener eller persongalleriet sammen
til en cocktail hvor ingredienserne fremstår bare nogenlunde interessant nok til, at filmen har den mindste
chance for at efterlader dig med en smagsoplevelse der vare i mere end 30
sekunder efter sidste bøvs. Vi valser nemlig som zombier igennem den ene dag efter den anden med den hårdt prøvede familie, og da klimaxet endelige opruller, ja der er
al logik og nysgerrighed på hvad huset gemmer på af hemmeligheder for længst tabt på
klippegulvet og man tænker: Så kom dog ud for fanden, så vi andre kan komme
videre med livet.
Men hvordan gik det så med vores kære familie? Jo, Kathy og
George blev siden hen skilt og døde begge i en forholdsvis tidlig alder. George
blev 59 år gammel og døde i 2006. Kathy 57, og døde i 2004.
Ingen af de
senere ejere af huset på 112 Ocean Avenue (adressen er i dag ændret) har oplevet det mindste unormale i
deres tid i huset. 'End ikke en knirkende havelåge' som en beboer har udtalt. Huset blev senest
solgt i 2010.
Der er
skrevet mange bøger og lavet endnu flere undersøgelser og tv-programmer om både Lutz familien og det
berømte hus. I 1979 afslørede George
Lutz så selv i et tv-program, forud for filmens premiere, et fotografi taget i huset
af et team som undersøger paranomale aktiviteter. Billedet er taget med et S/H
bevægelseskamera på 1. salen, og viser tilsyneladende en ung dreng med lysende
hvide øjne. Mange er af den opfattelse, at der er tale om John Defeo, lillebror til Ronald, som myrdede ham og resten af familien med sin riffel. Andre igen, mener der imod der tale om en person fra selvsamme team som sidder på trappen og det er det specielle lys, der får øjnene
til at lyse op. Samtidig finder mange det besynderligt, hvorfor George ventede flere år med at afsløre billedet - også lige op til filmpremieren? Fake eller ej, så er og bliver billedet det paranormales pendant til Patterson berømte Bigfoot filmklip.
Ronald som stadig sidder fængslet, har
senere indrømmet, at han ikke hørte stemmer den nat, men det blot var en strategi udarbejdet i samarbejde med sin advokat for at få ham erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Han angiver som
forklaring på sin frygtelige forbrydelse, at hans far både var dominerende og
voldlig og da han først gik i gang med at myrde, ja, så kunne han ikke stoppe igen. Ronalds advokat Weber, sagtsøgte i øvrigt senere George Lutz, da de to mænd i følge ham havde aftalt, at udgive bogen sammen og dele overskuddet. Sammen havde de også fostret idéen, at familien først skulle købe huset også flygte der fra med deres historie om det var besat. En plan de to havde brygget sammen over adskillige flasker rødvin. Om sandheden befinder sig i huset, eller i bunden af en flaske billig vin, ja det får vi sikkert aldrig svaret på.
The Amityville Horror 1979
Instruktør: Stuart Rosenberg
Manuskript: Sandor Stern
Fotograf: Fred J. Koenekamp
Medvirkende: James Brolin, Margot Kidder,
Rod Steiger, Don Stroud, Murray Hamilton
Ingen kommentarer:
Send en kommentar