Movie Madness: Fem los i skridtet.

Anmeldt af: Søren Nielsen

Har du nogensinde spekuleret over hvor mange irriterende film der er lavet igennem årene? Five Across the Eyes bør hyldes som toppen af poppen. Sjældent har jeg oplevet en film der allerede efter små fem minutter, fik mig til febrilsk at række ud efter remoten og desperat press fast forward til det styrt blødte fra neglen.

Five Across the Eyes er historien....den tager vi lige igen. Five Across the Eyes er en film om fem fjantede highscool tøser, som er på vej hjem efter en football match. Her lykkes det dem mirakuløst at fare vildt og på en tankstation, sætter de så den endegyldige streg under det faktum, at kvinder ikke kan køre bil, da de rammer en parkeret bil og ødelægger den ene forlygte. I stedet for at kontakte ejeren af køretøjet, beslutter de sig for at stikke af og ja....rigtigt gættet, det skulle de så ikke have gjort. For kort tid efter opdager de (stadig faret vildt) at en bil forfølger dem. En bil med kun én funktionel forlygte og det er ikke dansk autohjælp.

Pigerne i bilen

Five Across the Eyes er en low, low, looooow budget horror movie og det er der sådan set intet galt i - tvært i mod. Tænk hvad folk som Sam Raimi, George A. Romero, Peter Jackson og Jonh Carpenter drev det til i de unge år af herligheder for en uges catering pris på Iron Man. Lad mig dog afsløre allerede her, at dette ikke er en film der vil gøre nogle af de førnævnte herres selskab.

Filmen er skudt med et grynet digitalkamera inde fra bilen af. Og nej, det er ikke en af pigerne der laver en P.O.V dokumentarfilm om kunsten at fare vildt, men filmen er optaget som om det er. Altså bare med en kameramand i bilen. Det betyder samtidig, at vores ”udsyn” konstant hopper og danser, så man kan have filmen mistænkt for primært at have til opgave, at dokumentere bilen er udstyret med et gulv og loft.

Pigerne i bilen endnu engang

Det betyder samtidig at vores udsyn er afgrænset til selve bilen, da kameramanden åbenbart ejer en enorm modvilje mod at forlade kørertøjet. Alt der foregår i og uden for bilen er filmet inde fra bilen. Meninger er vel, at give det hele et dokumentarisk look, ala The Blair Witch Project. Her altså bare uden nogen logisk forklaring på hvorfor? Den "skjulte" dagsorden skal sikkert findes i at vores to (intet mindre) instruktørvenner, vil prøve at give os den samme intime og intens følelse som pigerne har, og på den måde at gøre dig og mig til en sjette passager i bilen. Det eneste problem er så blot, at it sucks BIG TIME!

Five Across the Eyes er udråbt (visse steder) til at være en både møg uhyggelig og yderst blodig film. Well, den er vel mest af alt blot møg! Uhyggelig er den ikke, hvis man ser bort fra uhyggelig irriterende, uhyggelig ringe og uhyggelig langtrukken. Blodig? Åh ja, der er skam blod i filmen og den er også temmelig voldsom. Eller det må man formode den er. For pigerne bliver udsat for lidt af hvert. Blandt andet skal de strippe og pisse på deres tøj (hvilken straf) og en af dem bliver voldtaget med en skruetrækker (almindelig, ikke stjerne - altså skrutrækkeren) Men da kameramanden forsat ligger og roder rundt i bunden af bilen og leder efter en tic tac, mens han filme bevidstløst ud i mørket, ser man nada og det gælder sådan set for størstedelen af filmen. Og for en film som så i forvejen ikke vælter sig i hverken twist eller overraskelser, er det ikke ligefrem et plus. 98% af filmen går nemlig med, at pigerne drøner rundt på mørke veje mellem træerne og skriger i munden på hinanden og peger ud i mørket i deres jagt på margueritruten.

Hov! Pigerne uden for bilen, men filmet fra bilen.

Jeg vil sluttelig (på trods af min negative kritik) måske lidt overraskende for de fleste, tilråde at I alligevel anskaffe jer Five Across the Eyes, og holde den i baghånden til I har siddet igennem en film hvor I tænker; nu bliver det sgu’ ikke værre. Så finder i denne turen går til shitworld frem og vupti – den forrige film ses pludselig i et helt andet lys. Win-win.