onsdag den 17. december 2014

Ja tak til Atomkraft


Anmeldt af Monkeyman


Seks unge rejsende beslutter sig for at hyre en tour-guide, der lover at give dem en oplevelse for livet. Trods advarsler og forbud begiver de sig til Pripyat - en spøgelsesby ved Chernobyl, som blev forladt, da eksplosionen på kernekraftværket indtraf for 25 år siden. Efter at have inspiceret området opdager de unge, at de er strandet i byen uden mulighed for at slippe væk, før natten falder på. De tvinges derfor til at overnatte i bilen, men inden længe opdager de, at de ikke er alene… Men hvad er det, der gemmer sig i mørket, og hvordan skal de blive reddet, når ingen ved, de er der?


Der er masser af potentiale til at gøre "Chernobyl Diaries", til en interessant film... desværre lykkedes det bare ikke at nå i mål med de gode intensioner.

Da filmen startede fik jeg nærmest et chok... ikke fordi jeg blev skræmt af vid og sans, men fordi vi startede ud i POV-format (point of view), hvilket jeg håbede ikke skulle være fortællerformen hele filmen igennem, da se-vi-har-et-hjemmvideokamera-metoden fra mit perspektiv, er kliché ramt og ja, en smule små kedeligt nu til dags..... for at skære det ud i pap: Friskheden er gået væk fra den måde at lave film på! Men heldigvis viste det sig hurtigt, at skaberne bag filmen kun havde tænkt sig at bruge denne metode i et par minutters tid... så nu kunne Abemanden ånde lettet op igen.

 
Hvis vi først skal hive de positive elementer frem i lyset, så er det visuelt lykkedes at skabe en atmosfære af, at man vitterlig er ved den forfaldne by Pripyat, som kun ligger et solidt stenkast fra Chernobyl kraftværket. Det er samtidig også lykkedes med at skabe små fine BØH-sekvenser her og der.... plus der er fin nordisk repræsentation i dejlige norske Ingrid Bolsøe Berdal fra Fritt Vilt. Også er filmen dansk fotograferet af Morten Søborg, men her stopper de brede smil så også!

For på trods af at "Chernobyl Diaries" udviser potentiale både visuelt og atmosfære-mæssigt, så lider den samtidig alvorlig under at blive trukket ned i det radioaktive dyng af en gruppe kliché-tynget amerikanske post-teenagere, som kommer slæbende med en ryksæk fyldt med dårlig dialog og en papirs tynd persondybde der gør, at min interesse over for disse unge menneskers ve og vel hurtigere end du kan nå at sige skål Boris Jeltsin blev reduceret til (næsten) NUL!



Filmen er desuden dårligt pacet.... der er for få virkelig skræmmende og tempofyldte peaks undervejs, og generelt formåede hverken plot eller twistet til slut, at kommer ind under huden på mig... da nerven manglede og overraskelsesmomentet ikke var så overraskende endda!

Pur unge danske og udenlandske teenagere vil uden tvivl synes godt om "Chernobyl Diaries", men for mig er det hér ikke nok... DESVÆRRE!




Chernobyl Diaries 2012
Instruktør: Bradley Parker
Manuskript: Oren Peli & Carey Van Dyke & Shane Van Dyke
Fotograf: Morten Søborg
Medvirkende: Ingrid Bolsøe Berdal, Jesse McCartney
Oliver Taylor, Jonathan Soadowski, Devin Kelly

IMDB 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar