Det franske køkken

Anmeldt af Søren Nielsen

"Bikini Bloodbath" handler (....handler?) om en flok highscool piger og drenge i slut 20'erne - start 30’erne, som har sidste skoledag og derfor beslutter sig for at holde et slumber party da (surprise) en af pigernes forældre ikke er hjemme i weekenden (de er sikkert røget på plejehjem). I modsatte ende af byen har skolens football team deres helt egen fest, hvor dans så grimt som du kan og undertrykt homoseksualitet syntes at være aftens alt overskyggende tema. Hvad ingen dog ved er (på nær de der lytter til radioen, hvor de fortæller alt og alle som gider at høre det) at en sindssyg fransk kok, som ikke nøjes med at chuppe benene af frøer, er stukket af  fra den lukkede.
 

Om han virkelig er fransk, er svært at afgøre, da han vel kun har en halv replik i filmen, og den drukner i højt 80'er hair rock elevator muzak. Et kirurgisk indgreb som utvivlsomt er tiltænkt at skal dække over filmens horrible lyd.

Bikini Bloodbaths ubestridte højdepunkt (og det er ikke stort) indfinder sig i filmens start hvor pigerne trasker i bad efter en lang og jeg mener laaaaaaang volleyballkamp og hvor de strutter lystigt med attributterne foran deres lesbiske gymnastiklærerinde (spillet af Scream Queen veteranen Debbie Rochon selvfølgelig). Et muligt subplot i støbeskeen som på det skammeligste bliver syltet. Her efter....ja? - dybt sluk!

For faktum er, at "Bikini Bloodbath" er en film med flere og større udfordringer end en engelsk politiker i et valg år, afbilledet på forsiden af The Sun med en lyserød dildo i røven, udklædt som et æsel og i infight med en gruppe asiatiske 9 til 10-årige drenge. Først og fremmest kæmper den et brag af en kamp for at nå noget der bare minder om halv spillefilms længde. Det betyder bl.a. at vi skal iagttage pigerne handle ind til deres slumber party (snork 1) og puste balloner op (snork 2) og pynte op til fest (snork 3) og når de så endelig er færdig med det, så skal vi selvfølgelig i ligeberettigelsens tegn se drengene pynte op til deres fest (snork 4). Hvad idéen med dette er, må guderne vide.

Det bygger i hvert fald ikke op til noget som helst, ud over at trække spilletiden op og ja, at de skal have fest. Men det vidste vi sådan set godt i forvejen! Selve festen forgår i noget der skal minde om et hus, hvor pigerne danser rundt i en stue på 2x2 meter. Først sammen, så en af gangen også sammen igen. Så skifter vi locatioen til drengenes fest hvor det samme mønster gentages. Det varer vel i omegnen af 10-11 min. Efter end credits er der så også lige indlagt en musikvideo med filmens hofband (snork 5) som selvfølgelig også kan vælges direkte fra menuen - Jubii!

Guderne skal vide, at langt fra alle film har godt af en lang spilletidslængde og jeg har tit undret mig over trenden at stort set alle film i dag, om vi så taler et engelsk udstyrsdrama fra 1700 tallet eller en Hollywood romertal fortsættelse, med vold og magt skal presses op over to stive klokketimer selv om der kun historie til det halve. I denne kategori falder "Bikini Bloodbath" desværre også. Selv om filmen reelt set kun varer i underkanten af en time, så tager den form af en velvoksen spærreballon blot for at opnå denne beskedne spilletid.

Party uartig.

Den "franske" kok serveres for os uden forklaring eller karakter opbygning. Vi får ingen baggrund eller informationer der kunne klæde ham på som blot en små interessant boogeyman. Det er tydeligt at intensionen med denne ultra low budget video-produktion har været (ud over at tjene penge) at give et  humoristisk los i skridtet til highscool -og teen slasher genren. Det er sådan set også fint nok, hvis filmen så bare var sporadisk morsom eller blodig. Men forsøget på at tage pis på noget, også selv ender op som en bad joke hvor jeg personligt til hver en tid vil foretrække at stikke hånden i en rusten blender på warp drive, er altså temmelig kikset. Bikini Bloodbath evner end ikke at være ufrivillig morsom.

Men hvad med titlen tænker du. Den lovende da i det mindste blod? "Blood" i Bikini Bloodbath er der ikke meget af og det der er, ligner fortyndet Ribenasaft. Faktisk er filmen så røv irriterende, at når den endelig for moslet sig frem til finalen hvor den franske kok og hans lille grøntsagkniv skal slagte pigerne, ja så løfter du næppe et øjenbryn over at der intet blod kommer ud af anstrengelserne. Men bot swup-swup lyde. Mangler der blod, er der til gengæld bikinier i overflod. Der holder filmen desværre alt hvad den lover -og mere til. Og her kan man faktisk med rette undre sig over hvorfor det lige er på den konto bagmændene har valgt, at indfri titlens løfter, nu den svigter på alle andre parametre? Hvorfor skal tøserne skifte til bikini, når de skal i spabad sammen er mig en gåde. Vi har jo set dem nøgne?!? Giv os nu hvad filmen lægger op til: blod og patter. Alt andet er narrefisse.

Skulle denne produktion mod al sund fornuft være din yndlings kop te, kan du smile over hele femøren for der er både en 2'er: ”Carwash” og sågar en Bikini Bloodbath Christmas. Velbekom!

Bikini Bloodbath 2006

Instruktør: Jonathan Gorman & Thomas Edward Seymour

Manuskript: Jonathan Gorman & Thomas Edward Seymour

Fotograf: Mike Anderson

Medvirkende: Debbie Rochon, Robert Cosgrove Jr., 

Sheri Lynn, Russ Russo, Katie Gill, Natasha Nielsen

IMDB