Love Actually

Anmeldt af Søren Nielsen

Efter en global zombie epidemi møder R (en noget usædvanlig zombie) en dag Julie (en menneskelig overlevende) og redder hende – noget uventet - fra et

zombieoverfald. Julie opfatter med det samme, at R er anderledes end de andre zombier, og da de to finder sammen i et usædvanligt sammenhold for at overleve, bliver R til sin overraskelse mere og mere menneskelig igen. Deres forhold bliver starten til en række forrygende, romantiske og vanvittige begivenheder, der lidt efter lidt også begynder at få indflydelse på de andre zombier, og måske – hvem ved – måske hele den ellers så livløse verden.

Det er efterhånden vanskeligt at finde nye vinkler på zombiegenen da genren ofte i sig selv afgrænser bevægelsesfriheden og publikumsforventninger hegner resten ind. Og selv om idéen om en romantisk zombiefilm ikke ny, så er vinklen dog. Ved første øjekast kunne det ligne, at vi har trådt i bæen og snublet over zombiegenrens svar på Twilight. Men før mavekramperne tager til og brækspanden hives frem så lad mig afsløre, at Warm Bodies i slægtsskab nærmere ligger i ske med Edward Scissorhands og Zombieland. Kombineret med lidt Shaun of the Dead og I am Legend end sparkel vampyrerne.

Warm Bodies styrke er utvivlsomt vores hovedperson R, hvis tanker vi kan høre og der med lader os få et unikt indblik i hvordan det er at være zombie og de problemer og udfordringer det medfører på daglig plan. Bl.a. at det tager en pokkers tid at komme fra a-b fordi alle går så fandens langsomt og selv om man er så heldig at have en ven, så er det vanskeligt at kommunikere, da ordforrådet begrænser sig til R'rrrlyde...

Filmens romantiske vinkel fungerer faktisk overraskende godt (som et romantisk forhold nu engang kan blomstre mellem en zombie og en levende) og selv om man her og der trækker på smilebåndet, så køber man det faktisk. Handlingen er primært henlagt til en forladt lufthavn som nu fungerer som hjemsted for zombierne og den danne en flot, flot, kulisse for historien. Budgettet er brugt med omtanke og filmen har et langt dyre produktions look end den rent faktisk berettiger til. Eneste umiddelbare minus er de såkaldte Bonies, som er næste stadie i zombie livet. De ligner overskud CGI fra I Am Legend. Men man overlever. 

Et andet yderst interessant element i Warm Bodies, er at den løfter sløret for hvorfor zombier rent faktisk spiser hjerner. Det gør de, for at høste minderne fra den person som de spiser, så de for en kort stund kan leve af de stjålne oplevelser, da de har mistet deres egne. Selv om Warm Bodies skal have mange plus point på kontoen for idé og udførelse og ikke mindst Nicholas Hoult som R, som er en gave til filmen, så er der desværre også elementer som trækker gennemsnittet ned. Som R bliver mere og mere menneskelig og der med kan kommunikere via ord, så mister vi samtidig det unikke indblik i hans tanker og det er et alvorligt tab for både os og for filmen, da det uden sammenligning er Warm Bodies sjoveste indslag. Samtidig rammer filmen heller ikke de mest savtakkede tinder, når det kommer til de scener hvor den gerne vil, vi får banket pulsen op under loftsbræderne. Den bliver simpelthen aldrig creepy. Det samlet indtryk må være, at dette er en film som personer der normalt aldrig vil sætte tænderne i en zombie også kan se, og måske endda vil finde både.....romantisk og sjov? Og det betyder vel så samtidig, at genren har udvidet kødmarkedet og det er i sig selv ikke så ringe endda. More braiiiiins!

Warm Bodies 2013

Instruktør: Jonathan Levine

Manuskript: Jonathan Levine & Isaac Marion

Fotograf: Javier Aguirresarobe

Medvirkende:  Nicolas Hoult, Teresa Palmer, 

John Malkovich, Dave Franco, Rob Corddry, 

Analeigh Tipton

IMDB